 |
NF
Den naturvidenskabelige Faggruppe på HF
Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus 2012-2013
Nf - årsplan
Se fotos fra ekskursionen til Østerådalen, hvor eleverne i Nf lavede feltundersøgelser i geografi og biologi. De skulle arbejde empirisk - foretage observationer og målinger - som efterfølgende blev anvendt til rapportskrivning, hvorved der opbyggedes en sammenhængende helhedsforståelse mht. vandkredsløb og vandmiljø i området. Denne arbejdsproces kaldes induktiv læring.
Inspirationsmateriale til de enkelte NF-teams skoleåret 2011-2012.
Gå direkte til forløbene hér (klik på de enkelte forløbstitler):
Fagene i fagpakken spiller bedst sammen, når der fra skoleårets start er lavet en grundig planlægning, derfor anbefaler vi, at planen følges, eller at den benyttes som inspiration til at lave en tilsvarende plan. De enkelte lærere må selv finde materialer til forløbene, men vi vil gerne være behjælpelige med råd og inspiration.
Lektionsnøgle
Der er afsat 225 timer à 60 min. til faget, svarende til 193 lektioner à 70 minutter
Dette giver 64 lektioner pr. fag. 3 lektioner går til 7% puljen. Dvs. at der er 61 lektioner tilbage. Disse fordeles ud med
- i gennemsnit 13 lektioner pr. forløb pr. fag, i alt 52 lektioner pr. fag
- plus en buffer på ni lektioner pr. fag
De ni lektioner i bufferen bruges til en afsluttende evalueringsopgave med fem timers elevtid, til supplerende stof samt til repetition. Evalueringsopgaven påbegyndes ca. fire uger før sidste skoledag og afleveres ca. tre uger før sidste skoledag. Bufferen kan yderligere bruges til at flytte lektionerne rundt med: Bliver vandforløbet eksempelvis tre lektioner kortere i kemi, flytter kemilæreren tre lektioner ned i bufferen og læser dem senere på året (de flyttes evt. over til et af de andre kemiforløb).
Eksperimentelt arbejde/feltarbejde/øvelser (EF) er en vigtig del af NF. Lærerne tilrettelægger ekskursioner og eksperimentelt arbejde / øvelser. Hvert fag skal have 15 lektioner (25% af de 61 lektioner) med eksperimentelt arbejde/feltarbejde/øvelser, inklusivt forarbejde og efterbehandling af resultaterne, jvf. vejledningen til NF-læreplanen. Heraf udgør laboratoriearbejdet i biologi og kemi 12-13 lektioner pr. fag. Lærerne må selv sørge for at fordele EF-lektioner ud på fagene. I gennemsnit skal man regne med at bruge fire EF-lektioner pr. forløb.
Til det eksperimentelle arbejde / til øvelserne kan knyttes opgaver med elevtid. Der er 15 timers elevtid pr. fag pr. år, plus fem ekstra timers elevtid ialt til den afsluttende evalueringsopgave.
I den vejledende årsplan herunder er der indføjet forslag til eksperimentelt arbejde, øvelser og elevtid.
Den enkelte lærer og det enkelte NF-team må selv sørge for løbende at føre et lektionsregnskab.
Faglige mål i forhold til forløbene
a) anvende naturvidenskabeligt fagsprog, herunder symbolsprog (Første forløb).
b) relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden (Første forløb).
c) skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis (Første og andet forløb).
d) udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde i hverdagen (Første forløb).
e) foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet (Andet forløb).
f) opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg (Første eller andet forløb).
g) opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser (Andet forløb).
h) identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde (Første eller andet forløb).
i) udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt (Andet, tredje og fjerde forløb).
j) indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder (Hele året).
k) analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller (Hele året).
l) analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang (Tredje og fjerde forløb).
m) identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat (Hele året).
n) sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser (Tredje forløb)).
Evalueringer
Vi anbefaler, at man foretager to trefaglige evalueringer i løbet af skoleåret (og ikke de obligatoriske enkeltfaglige evalueringer).
Eksamensbestemmelser
"Der afholdes en individuel, mundtlig prøve bestående af to dele, A og B, med en samlet varighed på ca. 40 minutter. De to dele optager hver især ca. halvdelen af prøvetiden.
I forberedelsestiden, som er ca. 40 minutter, har eksaminanden i den udstrækning, det er praktisk muligt, adgang til apparatur, kemikalier og andet udstyr, der er relevant.
A
B
Denne opgave tildeles ved lodtrækning.
Opgaven er titlen på et eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, der er indgået i det samlede undervisningsforløb. Eksaminanden gør rede for det konkrete eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde. Under prøven skal relevant apparatur, kemikalier og andet udstyr være til stede i den udstrækning, det er muligt.
Hvis institutionen stiller med eksaminatorer i alle tre fag, kan censor stille uddybende spørgsmål under prøven. Hvis institutionen stiller med eksaminatorer i de to fag, censor ikke repræsenterer, indgår censor på lige fod med eksaminatorerne under den mundtlige prøve.
De tre fag skal være ligeligt repræsenteret i holdets samlede opgavesæt.
Hvert enkeltfagligt eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde må bruges to gange. Fællesfaglige eksperimenter, feltarbejder eller andre empiribaserede arbejder må bruges tre gange. Prøvematerialet, dvs. kursisternes evalueringsopgaver og listen over titlerne på det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, der kan inddrages i B-delen ved den mundtlige prøve, sendes til censor".
Overordnede produktkrav med elevtid
1. forløb
|
Tre enkeltfaglige rapporter baseret på eksperimenter og øvelser (én rapport pr. fag, fire timers elevtid pr. fag).
|
2. forløb
|
Én tofaglig ekskursionsrapport mellem biologi og geografi først i forløbet (tre timers elevtid pr. fag). Én enkeltfaglig rapport i kemi (tre timers elevtid).
|
3. forløb
|
Et trefagligt projekt, med en af lærerne given problemformulering (fire timers elevtid pr. fag).
|
4. forløb
|
Tre særfaglige rapporter baseret på eksperimenter og øvelser - gerne først eller midt i forløbet (fire timers elevtid pr. fag).
|
Evalueringsopgaven |
Evalueringsopgaven påbegyndes ca. fire uger inden sidste skoledag og afleveres ca. tre uger inden sidste skoledag (fem timers elevtid ialt) |
Vejledende årsplan NF 2012-2013
|
Geografi
Værkstedslektioner i 1. semester: Blooms taxonomi (én lek.).
Værkstedslektioner i 2. semester: Projektarbejde i naturvidenskab (én lek.). Eksamenstræning (to lek., to lærere til stede)
|
Kemi
Værkstedslektioner i 1. semester: Sikkerhed og adfærd i laboratoriet (én lek.). Enheder og størrelser (én lek.). Naturvidenskabelige metoder (én lek.).
Værkstedslektioner i 2. semester: Eksamenstræning (to lek., to lærere til stede).
|
Biologi
Værkstedslektioner i 1. semester: Rapport- og journalskrivning (én lek.).. Figurlæsning (én lek.).
Værkstedslektioner i 2. semester: Eksamenstræning (to lek., to lærere til stede).
|
1) Fødevarer og ernæring God mad - fed mad: Flæskesteg parat til indtagelse. Godt, men fedt! Er det sund mad? Foto John Warcelmann, 2006 |
13 lektioner
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Fødevareproduktion, fødevareforsyning og demografiske problemer. Erhvervsgeografi og fødevarer. Forskellige former for landbrugsproduktion. I-lande i forhold til u-lande. GMO-afgrøder.
EF:
Øvelser Erhvervsstrukturen som udviklingsindikator (Materialesamling om fødevarer, s. 1). Befolkningspyramider, erhvervsfordeling og fødevareproduktion (Materialesamling om fødevarer, s. 2-5). Kostens geografi i et u-land og i et i-land (produktionens ernæringsværdi).
|
13 lektioner
Kemi indgår i det for hf fælles introforløb "Kost og motion" fra skolestarten og frem til uge 39
Som afslutning på kemidelen af introforløbet afvikles følgende aktivitet:
Naturvidenskabsfestival med stande i Aalborg Zoo i uge 39 1.hf-klasser er i zoo hele dagen i uge 39: Ma. 27.9.: 1p (KME) Ti. 28.9.: 1q (JLO) On. 29.9.:
1r (HNI) To. 30.9.: 1s (HTV)
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Mineraler og salte Grundstoffernes periodesystem, Atomernes elektronsystem, Metaller og ikke-metaller, Ioner og ionforbindelser, Salte, Hævemidler.
Evt. kulhydrater, proteiner og fedtstof.
EF:
Øvelser Ionreaktioner, Fældningsreaktioner, Forsøg med hævemidler. Evt. Saccharider, Evt. Bestemmelse af sukkerindholdet i læskedrikke
|
13 lektioner
Biologi indgår i det for hf fælles introforløb "Kost og motion" fra skolestarten og frem til uge 39
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Fødevarer: kulhydrater, proteiner, fedtstof, vitaminer og mineraler. Ernæring, Kostrelaterede sygdomme, Fordøjelsessystemet, Enzymer, GMO/gensplejsning af planter.
EF:
Øvelser Kostanalyse, Spyt spalter stivelse, Påvisning af stivelse, Fordøjelse af fedtstof.
|
Afsluttende produkt
|
En særfaglig rapport. Heri indgår træning i Blooms taxonomi, jvnf. værkstedslektion.
|
En særfaglig rapport
|
En særfaglig rapport
|
2) Vand
Næringsfattig sø: Søer er en del af vandets kredsløb. Denne sø i det norske højfjeld er stærkt næringsfattig. Hvorfor mon? Foto John Warcelmann, 2006. |
13 lektioner
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Vandets kredsløb. Nedbør og nedbørsformer. Overgang mellem vands tilstandsformer. Luftfugtighed. Frontregn. Femdøgnsprognosen. Et vandløbs afstrømningsområde. Grundvandsafstrømning. Vandværket. Næringsstoffer i vandløb og i grundvand.
EF først i forløbet af hensyn til årstid!!:
Indtegning af Østeråens dræningsareal samt dens vandskel. Profilopmåling. Tegning af skalamodel for tværsnit af Østerå. Tværsnitsarealberegning. Vandføringsmåling. Beregning af middelvandføring. Vandets kredsløb i pågældende vandløbs afstrømningsområde.
Øvelser Østerådalens afvandingsområde. Rapport 2: Fællesfaglig rapport i geografi og biologi / Feltarbejde i Østerådalen. Øvelse om polarfronten - frontregn i Danmark. Nedbørsfordelingen i Danmark. Kamp om vand - GAP.
|
13 lektioner
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: En kemisk reaktion, Reaktionsskemaet, Tilstandsformer Mængdeberegning, Stofmængdekoncentration Syre-basereaktioner, pH-begrebet, måling af pH, Syre-basetitrering.
Øvelser Det brændende viskestykke, Glødning af alun, Titrering af eddikesyre med natriumhydroxid,
|
13 lektioner
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Økosystem, biotiske og abiotiske faktorer Stofkredsløb, Miljøgifte, Vandforurening Vandløb, Vandforurening Søer, Naturgenopretning. EF først i forløbet af hensyn til årstid!!:
Dyresammensætningen i vandløb (faunaindeksmetoden).
Øvelser Næringssaltes betydning for algevækst.
|
Produkt
|
Tofaglig ekskursionsrapport fra vandløbsekskursion.
|
Enkeltfaglig rapport
|
Tofaglig ekskursionsrapport fra vandløbsekskursion |
Evaluering
|
Trefaglig evaluering
|
3) Menneske og miljø Bølger og fornybar energi: Bølge ved Thorsminde, Vestjylland. Hvordan mon bølger kan udnyttes til energiproduktion? Foto John Warcelmann, 2007. |
16 lektioner
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Naturlige, manipulerede og subsidierede økosystemer. Industrikultur og kulstofkredsløb. Fossil energi, herunder de geologiske dannelsesmiljøer. Fossil enegi og forurening. Fornybar energi.
EF:
Øvelser Tropisk regnskov. Miljøproblemer i Mekongflodens afvandingsområde. Tørv - brunkul - stenkul. Kulrækken. Solenergi - forsøg med solindstråling.
|
13 lektioner
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Organisk kemi. Molekylforbindelser. Molekylernes form. Elektronegativitet. Carbonhydrider. R/S-sætninger. Alkaner & navngivning af alkaner. Alkaners egenskaber. Alkener. Plast. Fossile brændstoffer. Luftforurening. Evt. DNA.
EF:
Øvelser Identifikation af plast. Molekylebyggesæt (I en teorilektion). Navngivning af alkaner på edb (I en teorilektion). Substitution i alkan.
|
13 lektioner
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Energiforbrug og drivhuseffekt. Global opvarmning. Kulstofkredsløbet. Lunger og luftforurening. Klassisk genetik. Arv og miljø. Celledeling. DNA. Pro- og eucaryote celler. EF:
Øvelser Klorofylmutanter i byg. Celledeling. Spirometerforsøg med dataopsamling.
|
Afslutten- de produkt
|
Først har holdet tre projektlektioner (disse tildeles udover årsnormen på 61 lektioner), hvor lærerne underviser eleverne i projektskrivning. Dernæst skrives en trefaglig projektrapport ud fra en af lærerne given problemformulering.
|
4) Vin
CAVA-vin: Freixenetfabrikkens vartegn, Catalonien. Vinen er mousserende - hvordan mon CO2´en i vinen dannes? Foto John Warcelmann, 2006. |
10 lektioner tilrettelagt som ét langt projektorienteret øvelsesforløb, mundende ud i aflevering af enkeltfaglig rapport om vin.
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Naturlige betingelser for vinavl, herunder Vahls klimaklassifikationssystem, terræn og jordbund. Fremstillingsprocesserne ved vinproduktion. Vinproducerende regioner (Forslag: Priorat og CAVA i Catalonien. Alsace i Frankrig).
EF:
Gæsteforedrag ved vinproducent.
Øvelser Beregning af dobbelt-föhn - virkningen i Alsace pga. Vogeserne og Swarzwald. Albedoundersøgelse: Solindstrålingens indfaldsvinkels betydning (skrånende vinmarker!).
|
13 lektioner
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Vinfremstilling: Hvidvin og andre bordvine. Kemi og vin: Alkoholer og phenoler, vinens syrer, oxidation, reduktion og spændingsrækken. Aldehyder og ketoner.
EF:
Gæsteforedrag ved vinproducent.
Øvelser Gæring af glukose, Kvantitativ analyse af vins ikke-flygtige syrer vha. TLC, Redoxreaktioner, Spændingsrækken.
|
13 lektioner
Forslag til fokusområder
Lærebogsstof: Cellen: Opbygning af en plante- og en dyrecelle, Cellemembran og transportprocesser, Osmose, Celleorganeller. Fotosyntese og respiration. Vindyrkning: Klima, Mikroklima, Lys, Luftfugtighed og fordampning. Vindyrkning: Temperatur, Beskæring og høstudbytte, Jordbunden og næringssalte. Sygdomme og skadedyr: Vinskimmel, vinmeldug, gråskimmel og vinlus. Beskæringsmetoder. Evt. fermentering. Evt. smagssansen.
EF:
Gæsteforedrag ved vinproducent.
Øvelser Mikroskopi af plante og dyre celler, Fotosyntese og respiration - en induktiv øvelse, Gæring af glukose, Undersøgelse af bladets opbygning.
|
Afsluttende produkt |
Særfaglig rapport baseret på øvelser eller på eksperimentelt arbejde |
Særfaglig rapport baseret på øvelser eller på eksperimentelt arbejde |
Særfaglig rapport baseret på øvelser eller på eksperimentelt arbejde |
Evaluering |
Trefaglig evaluering |
5) Buffer
Til evalueringsopgaven, til tilbagegivelse af kommenteret evalueringsopgave, til supplerende stof samt til repetion. |
9 lektioner pr. fag, ialt 27 lektioner.
Inden evalueringssopgaven påbegyndes afholdes to projektlektioner som overbygning på de i forløb tre afholdte. Projektlektionerne tildeles udover årsnormen på 61 lektioner.
Evalueringsopgaven påbegyndes ca. fire uger før sidste skoledag - i dette skoleår ca. i uge 15 - og afleveres ca. tre uger før sidste skoledag - i dette skoleår i uge 17. Der er fem ekstra timers elevtid ialt - for de tre fag tilsammen - til udarbejdelsen af evalueringsopgaven.
"I slutningen af det samlede undervisningsforløb i naturvidenskabelig faggruppe udarbejder kursisten en evalueringsopgave, som er udgangspunkt for A-delen ved den mundtlige prøve. Evalueringsopgaven tager udgangspunkt i et af de fællesfaglige emner. I evalueringsopgaven skal kursisten belyse en fællesfaglig problemstilling ud fra de tre fag. Problemstillingen, ud fra hvilken kursisten udarbejder evalueringsopgaven, vælges af lærerne eller af lærerne i samarbejde med kursisten. Lærerne afgør hvor mange problemstillinger, den enkelte klasse skal præsenteres for. Kursistens besvarelse af evalueringsopgaven kan sidestilles med en udvidet begrundet disposition til brug ved den mundtlige prøve. Ud fra problemstillingen udarbejder kursisten en disposition for, hvordan han eller hun vil belyse problemstillingen med
inddragelse af viden fra alle tre fag. I besvarelsen gør kursisten rede for, hvordan han/hun vil besvare de enkelte punkter i dispositionen. I besvarelsen skal indgå bilag, der kan bruges ved prøven. Bilag kan f.eks. være figurer, grafer, tabeller, kort, reaktionsskemaer, resultater fra eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde mm. Evalueringsopgaven udarbejdes individuelt eller i grupper og må fylde maks. fem sider inklusiv bilag svarende til fem timers kursisttid uanset om den udarbejdes individuelt eller i grupper. Lærerne kommenterer kursistens evalueringsopgave med henblik på kursistens forberedelse til den mundtlige prøve. Evalueringsopgaven skal afleveres, så lærerne kan nå at kommentere opgaven, inden undervisningens ophør".
|
| |
