Historiefagets metoder i AT og SRP
Dette papir er primært lavet på baggrund af artiklerne i Noter, nr. 179, december 2008, s. 8-23
Udgangspunkt:
Historie er et hyppigt anvendt fag i AT og SRP, hvor der stilles krav om anvendelse af metoder fra forskellige fakulteter. Historie kan indgå med bidrag fra samfundsvidenskabelig metode i samarbejde med humanistiske fag, med bidrag fra humanistisk metode i samarbejde med samfundsvidenskabelige fag og med begge de nævnte metoder i samarbejde med naturvidenskab/matematik. Det slås således fast i læreplanen for historie i STX: ”Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag” og i vejledningen herfor: ”Historie er humanistisk i sit fokus på menneskets handlinger/aktiviteter, men også samfundsvidenskabeligt fordi handlingerne/aktiviteterne ses i en strukturel/samfundsmæssig sammenhæng”.
Historiefaget og den humanistiske metode:
Bygger på analyse og fortolkning af både skriftlige og ikke-skriftlige kilder (i praksis alt, hvad vi har af levn fra fortiden). Det er problemformuleringen og underspørgsmålene som styrer analysen og fortolkningen af kilderne. Anvendt på denne måde er historiefagets metode hermeneutisk.
Historiefaget og den samfundsvidenskabelige metode:
Anvendt som samfundsvidenskab skal begrebet metode forstås bredt jævnfør vejledningen for AT, hvor metode defineres som ”en systematisk måde at behandle materiale og data på”.
Samfundsvidenskabelig metode er dels:
1.Samfundsvidenskabelige metoder i klassisk forstand som dataindsamling (kvantitative, kvalitative og komparative metoder)
2. Samfundsvidenskabelige modeller defineret som et forenklet billede af virkeligheden, der foregiver at kunne forklare, hvad der sker i modellen ved et givent input
3.Samfundsvidenskabelige teorier udtrykkende en generalisering om virkelighedens indretning. Teorier består af mere eller mindre uddybende sætninger om sammenhænge mellem fænomener og kan vurderes på deres evne til at beskrive/påvise/forklare faktiske forhold eller tendenser i fortiden/samtiden eller forudse en given udvikling.
4.Talbehandling, tekstanalyse, kildekritik og informationssøgning hører også ind under den samfundsvidenskabelige metode, men er ikke specielle for samfundsvidenskab.
Der kan på et overordnet plan også skelnes mellem en deduktiv eller en induktiv tilgang:
Deduktiv metode:
Når historikeren opstiller en hypotese og afprøver den på noget konkret kildemateriale, arbejdes der deduktivt. Dette kan sammenlignes med den naturvidenskabelige eksperimentelle tilgang til undersøgelser.
Hypotesen må på baggrund af arbejdet enten accepterers eller forkastes, eventuelt revideres.
Induktiv metode:
Når historikeren foretager undersøgelser af konkrete kilder, uden på forhånd at have opstillet en hypotese, arbejdes der induktivt. Arbejdet med kilderne vil på denne måde være med til at sammenstykke et helhedsbillede for historikeren, fra det enkle til det helhedsorienterede.
Mvh.
Historiefaggruppen på Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus
|