 |
Kronologisk årsplan for naturgeografi-c og Naturgeografi-B, stx, Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus, 2011-2012
Formål:
At sørge for, at undervisningen på de to niveauer følges ad nogenlunde.
At det bliver lettere at få styr på uddannelsestid i forhold til niveauernes årsnorm.
At det bliver lettere at få styr på elevtid i forhold til niveauernes årsnorm.
Sådan anvendes planen:
Alle lektioner er omregnet til 70-minutters - lektioner.
Derved passer årsplanen med uddannelsestiden.
Den tildelte elevtid er angivet i klokketimer.
Hver lærer fører et lektionsregnskab, således at den vejledende plan overholdes nogenlunde mht. uddannelsestiden.
Hvis man bruger flere lektioner end angivet til et forløb, fjerner man dem selv fra et andet forløb.
Hvis man bruger færre lektioner end angivet til et forløb, flytter man dem selv over til et senere forløb.
Den enkelte lærer finder selv materialer til sine forløb, men forløb, temaer og rapporter er fælles, emnemæssigt.
Mht. ng-c: Der startes enten med forløb 1 eller 2 (valgfri rækkefølge)!
naturgeografi-c / ng-c
Skemalægges med to lektioner pr. uge i efteråret og to lektioner pr.uge i foråret. Der skal derfor aflyses otte lektioner!
Uddannelsestid ialt 53 x 70 minutter.
Skriftligt arbejde: 12 klokketimers elevtid til besvarelse af skriftlige opgaver hjemme.
Med rød tekst: Læreplancitater vedr. kernestof. Husk at der også skal læses Supplerende stof inden for den normerede uddannelsestid. Med sort tekst: Vores forløbsplanlægning og kommentarer i øvrigt.
|
Naturgeografi-B / Ng-B Tre lektioner pr. uge i efteråret.Tre lektioner pr. uge i foråret. Uddannelsestid ialt 94 x 70 minutter.
Skriftligt arbejde: 28 klokketimers elevtid til besvarelse af skriftlige opgaver hjemme. I forbindelse med de to projektorienterede forløb er der yderligere afsat en del uddannelsestid (i lektionerne på skolen) til projektudarbejdelse. Til de to projekter er der altså både afsat uddannelsestid og elevtid. Eleverne får en skriftlig karakter i geografi B.
Med rød tekst: Læreplancitater vedr. kernestof. Husk at der også skal læses supplerende stof inden for den normerede uddannelsestid. Med sort tekst: Vores forløbsplanlægning og kommentarer i øvrigt.
|
1) 12 lektioner (incl. en eventuel ekskursion). En rejse gennem Danmarks landskaber Holdet kan vælge at starte med forløb 2 og derefter tage fat på forløb 1 - se ovenfor!
Litteratur: Alverdens Geografi side 243-271.
Feltarbejde Ekskursion til Lønstrup – området: Lønstrup Klints opbygning. Kysterosion. sandflugt. Forskellige holdninger til kystbeskyttelsen. Alternativt: Kartering i lokalområdet/landskabsformer og jordbundsprøver.
Rapport 1 (3 timers elevtid)
Forholdet mellem natur og mennesker i Lønstrup-området. Alternativt: Landskabsforholdene i Nørre Uttrup-området. Udarbejdes på baggrund af feltarbejdet på ekskursionen.
Eksperimenter/øvelser der kan inddrages:
Øvelse omkring glaciale landskabsformer og fossile kystlinier. Strømkarforsøg. Sandflugt (føhntørrer). Kortbladsanalyser.
Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie. Landskabers dannelse og udvikling. Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale.
|
1) Aalborgs udvikling (ni lektioners uddannelsestid incl. rapportering og feltarbejde). Tre timers elevtid ialt i dette forløb. Tema: Byen og landskabet (ni lektioner). Indledning (tre lektioner): To digitale kopier om landskabsformerne i Nordjylland. Teorigennemgang i foredragsform. Regionaliseringsøvelse: Kort over Aalborg-området. E. Sanden m. fl., Alverdens geografi, 2005, s.
272-282, samt fig. 12.20 s. 285. Feltarbejde og rapportering: Bykartering. Bystruktur og landskab (seks lektioner). Rapport nr. 1: Aalborgs udvikling (tre timers elevtid). Stikord til forløbet: Kortprojektioner. GIS-kort. Cm-kort. Målebordsblade. Forandringerne i Aalborgområdet (fra naturlandskab til kulturlandskab) belyst via kortbladsanalyser. Hovedlandskabstyper i Aalborgområdet. Profiltegning. Bykartering.
Arealanvendelse.
Analyse og tolkning af kort og andre rumlige mønstre. Anvendelse og analyse af kort. Tolkning af billedmateriale. Analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelse af GIS (Geografiske Informations Systemer). |
2) 12 lektioner. Jordskælv, vulkanisme og geologiske ressourcer (olie og naturgas). Holdet kan vælge at starte med forløb 2 og derefter tage fat på forløb 1 - se ovenfor!
Tema 1: Pladetektonik. Tema 2: Olie og naturgas i Nordsøen
Litteratur: Alverdens Geografi, side 195-221, side 223-231.
Rapport 2 (3 timers elevtid) Forslag: En skriftlig besvarelse af GIS-øvelsen (se herunder). En geologisk ressource. En energiressource.
Eksperimenter/øvelser der kan inddrages:
GIS-øvelse omkring pladegrænser. GoogleEarth-baseret GIS-øvelse med fokus på vulkaner og pladegrænser.
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner. Hovedbjergarterne. Det geologiske kredsløb. Det globale kulstofkredsløb. Fossile brændstoffer –dannelse og forbrug. Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale.
|
2) Geologi og samfund (19 lektioners uddannelsestid incl. ekskursion). Tre timers elevtid ialt i dette forløb.
Tema 1: Geologi og cement i Aalborg (to lektioner) Ole Berthelsen, Geologi i Aalborg-området 1987, side 12-18nth. 65-67øtv, samt det geologiske kort over den prækvartære overflade.
Tema 2: Danmarks undergrund (to lektioner) E. Sanden m. fl., Alverdens geografi, 2005, fig. 11.1 s. 244 og fig. 11.2 s. 245. A.-L. Lykke-Andersen, Naturgeografi – jorden og mennesket, 2006, s. 98øtv.-102. J. Warcelmann, Internetøvelse om den danske undergrund og landskabsoverfladens dannelse (FirstClass).
Tema 3: Bjergartsdannende mineraler (tre lektioner) A.-L. Lykke-Andersen, Naturgeografi – jorden og mennesket, 2006, s. 92-93. Mohs hårdhedskala (FirtsClass). J. Warcelmann, Øvelse om de bjergartsdannende mineraler (FirtsClass).
Tema 4: Bjergarter i relation til det geologiske kredsløb (tre lektioner) A.-L. Lykke-Andersen, Naturgeografi – jorden og mennesket, 2006, s. 92-98øtv., samt figurerne 3.3 s. 66, 3.41 s. 82 og 3.43 s. 83. J. Warcelmann, Øvelse om sedimentære bjergarter (FirstClass). J. Warcelmann, Øvelse om magmatiske bjergarter
(FirstClass). J. Warcelmann, Øvelse om metamorfe bjergarter (FirstClass). J. Warcelmann, Arbejdspapir (A3-kopi) om pladetektonik, pladegrænser, vulkanisme og bjergarter. J. Warcelmann, Arbejdspapir om subduktionszoner (FirstClass). J. Warcelmann, Arbejdspapir om sedimenters
kornstørrelse.
Tema 5: Fra Perm til kvartær i Nordjylland (ni lektioner incl. ekskursionsforberedelse, ekskursion samt efterbehandling)
Forberedelse til geologiekskursion (to lektioner):
A.-L. Lykke-Andersen, Naturgeografi – jorden og mennesket, 2006, s. 128mth.-130ntv., fig. 4.61 s. 133.
Materialesamling til geologiekskursion Geologisk tidsskala. Nors Sø (saltdiapir og tektonisk betingede brudflader). Kjølby Gård (kridt-tertiær - grænsen). Korsø Odde (Fossil krumodde fra Littorinahavet). Bulbjerg (bryozokalk overlejret af smeltevandslag).
Nors Sø (saltdiapir og tektonisk betingede brudflader). Kjølby Gård (kridt-tertiær - grænsen). Korsø Odde (Fossil krumodde fra Littorinahavet). Bulbjerg (bryozokalk overlejret af smeltevandslag).
Efterbehandling - rapportskrivning (to lektioner)
Rapport nr. 2 : Fra perm til kvartær i Nordvestjylland (tre timers elevtid). Ekskursionsjournal inclusiv bearbejdning af forsøg ved Bulbjerg.
Stikord til forløbet: Aalborgs geologi og ressourcer affødt heraf. Cementproduktion. Den geologiske cyklus. Hovedbjergarterne. Den danske undergrund og de geologiske hovedperioder. Perm-trias – overgangen. Kridt-tertiær – overgangen. Salt, kridt, kalk som ressource. Undergrunden i Nordvestjylland. Hovedlandskabstyper i Nordjylland. Kystnedbrydning og materialetransport. Geologiens betydning for samfundet.
Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle resurse-og miljøforhold. Jorden og livets udvikling i et langt tidsperspektiv. Jordens opbygning, den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner. Landskabernes dannelse og udvikling. Relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet.
|
3) 12 lektioner. Verden på vej mod et nyt klima?
Litteratur: Alverdens Geografi, side 29-63, side 65-74, side 231-241, artikler om klimaændringernes konsekvenser.
Tema 1: Vejr og klima Tema 2: Vandets kredsløb Tema 3: Energi og klimaændringer
Rapport 3 (3 timers elevtid)
Selvvalgt emne indenfor "energi og klimaændringer". Skal underbygges med egen empirisk undersøgelse (induktivt).
Øvelser/eksperimenter der kan inddrages: Hydrotermfigurer. Kulstofkredsløbet (side 57 i Alverdens Geografi). Globus med pære. Temperatur-øvelser. Luftens fugtighed. Albedoforsøg
Klimaet og dets betydning for menneskets livsvilkår. Klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter. Klimaets betydning for menneskets livsvilkår. Vand, vandressourcer og deres udnyttelse.Vandets kredsløb.Vandressourcer, deres udnyttelse og forvaltning.Klimaændringer på forskellige tids- skalaer.Det globale kulstofkredsløb. Energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning. |
3) Klima, vejr og menneske (11 lektioners uddannelsestid). Fem timers elevtid ialt i dette forløb.
Introduktion: Vejret (tre lektioner) J. Warcelmann, Arbejdspapir, Vejret. E. Sanden m. fl. Alverdens geografi, 2005, følgende figurer: 2.1 s. 29, 2.2 s. 30, 2.3 s. 31, 2.7 s. 34, 2.9 s. 36, 2.10 s. 37, 2.14 s. 40, 2.16 s. 43, 2.17 s. 44.
Videregående klimastof (syv lektioner) E. Sanden m. fl., Alverdens geografi, 2005, fig. 2.28, s. 56, fig. 2.29 s. 57, fig. 3.3 og 3.4 s. 66, s. 58-61. A.-L. Lykke-Andersen, Jorden og mennesket, 2006, s. 164ntv.-166ntv., samt fig. 5.28 s. 160, s. 150ntv.-152øtv., 168nth.-171, 172-177øth., 177øth.-180nth., 181nht.-184, J.
Warcelmann, Arbejdsseddel, Konsekvenser af temperaturstigninger. J. Warcelmann, Øvelse, Tropiske cykloner. J. Warcelmann, Øvelse, Kulstofkredsløbet. J. Warcelmann, Arbejdspapir, Klimavariation og tilbagekobling (positiv og negativ feedback). J. Warcelmann, Øvelse, Jorden - drivhuseffekt og energiregnskab..
Rapport nr. 3: Virtuelt udarbejdet disposition - Diskussion af klimaændringsteorier (fem timers elevtid).
Stikord til forløbet:. Videregående klimastof. Tropiske orkaner. Oceanografiske forhold af betydning for klimaet. Positiv og negativ feedback. Drivhuseffekt. Klima og menneske, herunder befolkningsvækst. Kulstofkredsløb og klimaændringer. Aktuelle teorier om klimaændringer.
Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår. Klimasystemet, det globale vindsystem og havstrømmene. Klimazoner og plantebælterKlimaets betydning for produktion. Klimaændringer på forskellige tidsskalaer. Relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet.
|
4) 12 lektioner. Er der mad nok til verdens befolkning?
Litteratur: Alverdens Geografi, side 83-89ntv., 153-171. Artikler om klimaforandringernes påvirkning af U-lande. Artikler om fødevarekrisen.
Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed. Produktionen og dens afhængighed af resursegrundlag og teknologisk udvikling. Produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed. Energiudvikling (landbrug, økosystemer). Demografi (supplerende stof). Klima og klimaforandringer. Vand. BNP (U-land><I-land). Erhverv.Energiforbruget i et U-land og i et I-land.
Rapport 4 (3 timers elevtid) Verdens fødevareforsyning i lyset af fødevarekrise, klimaforandringer, befolkningsvækst og Kinas udvikling.
|
4) Forløbstitel: Vand og samfund (15 lektioners uddannelsestid incl. ekskursion til Lindholm Å i vores egen lektion). Fem timers elevtid ialt i dette forløb.
Tema 1: Vandkredsløbet i Lindholm Å´s afvandingsområde (fem lektioner)
Teorigennemgang vedr. dræningsareal og vandføring (to lektioner) Repetition fra NV: Lindholm Å´s afvandingsområde tegnes ind på GIS-Kort i fællesskab. Teori vedr. dræningsareal og vandføringsmåling.
Feltarbejde: Ekskursion til Lindholm Å (én lektion) J. Warcelmann, Arbejdspapir vedr. dræningsareal. J. Warcelmann, ekskursionsprogram incl. opgaveformulering til ekskursionsjournal. Opmåling af profil samt måling af vandføring og nedbør vedr. Lindholm Å´s afvandingsområde.
Teorigennemgang og opsamling på ekskursion (to lektioner). Beregning af Lindholm Å´s våde perimeter, tværsnitsareal etc.
Rapport nr. 4: Lindholm Å´s afvandingsområde (fire timers elevtid). Ekskursionsjournal med fokus på beregning af vandføring.
Tema 2: Vandets kredsløb, vandkvalitet og vandpolitik, videregående (fem lektioner) A.-L. Lykke-Andersen, Jorden og mennesket, 2006, s. 199-216. J. Warcelmann, Arbejdspapir om vandets kemi og vandets biologi.
Tema 3: Kampe om vand og deraf affødte miljøproblemer (é lektion) J. Warcelmann, arbejdspapir om kamp om vand - GAP.
Tema 4: Powerpointfremlæggelse om vand (seks lektioner) PowerPoint-projekt med elevpræsentationer af udvalgte områder inden for temaet "Vand". Eksamentræning.
Stikord: til forløbet: Afvandingsområder. Vandets kredsløb i et afvandingsområde. Profilopmåling. Vandføringsmåling. Nedbørsmåling. Europæiske data for vandets kredsløb. Vandbalance. Vandkvalitet og vandpolitik. Vand som råstof. Vandressourcer. Kamp om vand. GAP-projektet. PP-fremlæggelsestræning.
Vand, vandresurser og deres udnyttelse. Vandets kredsløb, aktuel og potentiel fordampning, afstrømning, nedsivning, grundvand, vandløb. Anvendelse af vand i forskellige produktioner. Vandets samfundsmæssige betydning i relation til resurse-, forsynings- og miljøproblemer.
|
6) Fem lektioner. Supplerende stof.
Forslag: Uddybning af forløb 3 og 4. Befolkningsvækstproblemer i forhold til erhvervsudvikling, energiforbrug og fødevareforsyning. Alverdens Geografi s. 100nth.-103, s.108. Uddybene regional case efter elevinteresser.
|
5) Forløbstitel: Energiformer (24 lektioners uddannelsestid deraf ni til projekt) Syv timers elevtid ialt i dette forløb. Tema 1: Energi, forbrug og produktion (fem lektioner) A.-L. Lykke-Andersen, Jorden og mennesket, 2006, s. 242-256, samt fig. 5.50 s. 172. J. Warcelmann, øvelse, Jeg bygger et vandkraftværk. F. Vestergaard, Dobbeltspil - Renæssance for svensk kernekraft, Weekendavisen 22/12-2005 (uddrag).
Tema 2 (Uddybning af tema 1): Diverse artikler om konkrete eksempler på energianlæg (to lektioner) J. Carstensen, Fra vindkraft til bølgegang, Erhvervsbladet 20/2-2003. N. Sandøe, Energi - Bølgekraft til udlandet, Jyllands-Posten 25/3-2004. ???, Vandkraft skader klimaet, Politiken 27/2-2005. ???, Solceller driver tog, Vejle Amts Folkeblad, 8/12-2004. T. K. Sørensen, Brintbil - Verdens bedste økoracer, Jyllands-Posten 15/6-2005. P. Andersen, Dansk gennembrud for brintenergi, Berlingske Tidende 8/9-2005. Arbejdspapir, Hvad er en brændselscelle?
Tema 3: Energi og klima i globalt perspektiv. Kopierede ark (én lektion) Urban, Danmark får smæk i CO2-rapport, 28/11-2007. Urban, Klimaet presser på, 28/11-2007. Urban, Klimaændring skaber apartheid, 28/11-2007.
Tema 4: Dispositionsprojekt. Træning af dispositionsseksamen ud fra diverse energi-cases (11 lektioner incl. fremlæggelser,+ syv timers elevtid til rapporten nedenfor)
Rapport nr. 5: Energi-cases. Eksamenstræning: Der udarbejdes en disposition i grupper indenfor ét selvvalgt energi-tema ud fra det ressourcerum, der placeres i holdkonferencen (syv timers elevtid). Produktkrav: En disposition udarbejdet i Word, støttet af et mundtligt oplæg.
Stikord til forløbet: Energidefinition, energityper, fossil og vedvarende energi, energi og klima, regionale eksempler, eksamenstræning i synopsis. Bjørn Lomborgs syn på energiformer og global opvarmning.
Energi, energistrømme, energiresurser og energiteknologi. Det globale kulstof-kredsløb. Vedvarende og ikke-vedvarende energiresurser. Energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning. Energivalg og energiplanlægning.
|
|
6) Planlægning af vækstområder, produktion og trafikforbindelser (14 lektioners uddannelsestid) Fem timers elevtid ialt i dette forløb.
Tema 1: Planlægning af infrastruktur; lokaliseringsteori (to lektioner) E. Sanden m. fl., Alverdens geografi, 2005, s. 283-288. T. Andersen m. fl., Geografihåndbogen, 4. udg, s. 403-405.
Tema 2: Rapport 6 i form af GoogleEarth-baserede GIS-øvelser om planlægning af infrastruktur (seks lektioner+ fem timers elevtid)
Tema 3: Eksamensøvelse om planlægning - eksamenstræning (seks lektioner)
Stikord til forløbet: Den trafikale infrastruktur i Danmark og EU. Danmark i Europa. Baggrunde og fremtidsperspektiver. GoogleEarth-baserede GIS-øvelser. Elevøvelser om planlægning som eksamestræning.
Planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser. Anvendelse af GIS. Anvendelse og analyse af kort. Produktionens lokalisering. .
|
///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
|
7) Supplerende stof (2 lektioners uddannelsestid)
Tema 1: Perspektiveringer og spørgetimer?
Tema 2: Vulkanforsøg?
Stikord: Eksamenstræning, perspektivering, opsamling og repetition i slutningen af skoleåret. |
|
|
| |