Erhvervsøkonomi på Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus
Introduktionsoopgave
"Skiguiden"

Fagets læreplan (reformen)
Officiel beskrivelse af C-niveaufaget
Ministeriets læreplan (før 2005)
Gymnasiet
HF
Ministeriets sider vedr. eø
Undervisningsministeriets fagside på EMU
Iværksætteri
Alle fagene
Gode links
Skolernernes Databaseservice
GYMBAS (Landsbiblioteket)
NOBIS (Landsbiblioteket)
Artikelbasen (Landsbiblioteket)

Erhvervsøkonomi/Virksomhedens ide, mål og strategi
Skiguiden

(Et introduktionsforløb)

Elevens rolle: At være iværksætteren og få skabt nysgerrighed.

Ved fremlæggelserne: At være den formidlende, samt at være den kritiske tilhører.

Lærerens rolle: At være vejlederen, og ved fremlæggelserne, kritikeren.

Det er jer der skal:

- skabe en virksomhed ved at være iværksættere

- fremlægge jeres viden om det i har skabt

- lære temmelig mange erhvervsøkonomiske begreber

Fortvivl ikke over at I ikke kender begreberne (markeret med understregning i opgaveformuleringen) her i opgaven og i bøgerne, I vil få rig mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med dem i årets løb.



Produktkrav: En mundtlig fremlæggelse.

Tidshorisont: Fem lektioner incl. fremlæggelse.




Rammerne
Rejsebureauet SKIGUIDEN, der har til huse i lejede lokaler i en ældre fireetagers bygning (stueetagen) centralt i en dansk storby, sælger skiferier til Alperne til 3500 kr pro persona pr. uge, incl. transport, overnatning og morgenmad, i skolernes vinterferie. Uden for vinterferien er prisen 2700 kr. pro persona. SKIGUIDEN er et up-to-date firma med professionelt designet hjemmeside, hvorfra kunder kan få al information, booke rejser og betale elektronisk. Ligeledes er man i løbende e-mail kontakt med de hoteller i Østrig, man normalt benytter – disse hotellers hjemmesider er der i øvrigt  linket til via SKIGUIDENS hjemmeside. Fra starten har iværksætteren satset på intensivt brug af IT -teknologi i det daglige arbejde. Man beskæftiger syv m/k i virksomheden, der er enkeltmandsejet af den oprindelige iværksætter. Produktet der afsættes: SKIGUIDEN har specialiseret sig i salg af alpine skirejser på én uges varighed til unge ( = virksomhedens forretningsområde). Sæsonen går fra 1/12 til 1/3. Der er altså tre måneder, inden for hvilke SKIGUIDEN opererer som aktiv rejsearrangør på markedet. Virksomheden stiftedes for fem år siden.



1)
Et produkt - her en serviceydelse i form af en arrangeret skirejse - består af mange delelementer:

* Selve produktets kerne (= en skirejse)

* Andre, mere perifere serviceydelser, der indgår som en del af helheden. Via de mere perifere serviceydelser er i måske i stand til at profilere jer i forhold til jeres konkurrenter.

Beskriv - efter egne valg - hvorledes jeres produkt (det samlede skirejsearrangement) er sammensat (hvilke forskellige serviceydelser er det samlede produkt opbygget af?). Det, I her er nået frem til, kaldes et koncept.


2)
Fastlæg medarbejderstaben: Bestem, hvilke folk der er ansat (hvilke funktioner udfører de), og er de hel-eller deltidsansatte? Hvilken årsløn får de?

3)
Variable omkostninger er omkostninger der varierer med salgets størrelse. Her i dette eksempel er de variable omkostningers størrelse afhængige af hvor mange stks. skirejser SKIGUIDEN sælger pr. sæson.

Beskriv hvilke variable omkostninger SKIGUIDEN har i forbindelse med salg af det beskrevne koncept, og knyt hver enkelt variabel omkostning til dens respektive del af det samlede koncept. Revidér evt. konceptet!

4)
Faste omkostninger = omkostninger der altid vil være der uanset om SKIGUIDEN sælger rejser eller ej, og er der såfremt SKIGUIDEN skal drives som virksomhed. Beskriv hvilke faste omkostninger SKIGUIDEN har. Brug fantasien! Gå evt. tilbage til spm. 1 og lav om på medarbejderstaben og dens lønninger.

5)
Det har vist sig at markedsføringen i form af reklame som regel gavner omsætningen (omsætning = pris pr. produkt gange antal solgte produkter).
Overvej hvorledes I ville markedsføre det samlede koncept hvis I havde til opgave at markedsføre SKIGUIDENs koncept: - Hvilke reklamemedier ville I anvende?
- Skriv en reklame til et af de medier I har valgt oven for. - Vurder hvornår den pågældende reklame kan betale sig (i forhold til omsætning og omkostninger)!

6)
Finansieringen af en virksomhed er fundamental: Hvorledes fremskaffer virksomheden kapital til aktiviteterne? Dette spørgsmål bedes I behandle herunder:
SKIGUIDEN blev etableret som enkeltmandsejet virksomhed for fem år siden - hvorledes kunne iværksætteren mon fremskaffe kapital (nævn mulighederne med afsæt i E. Bastholm og J. Blomhøj s. 182  - uddelt kopi).
Vælg et eksempel på en udvidelse af de eksisterende aktiviteter her fem år efter stiftelsen, som vil kræve en ny finansiering (dette spørgsmål skal ses i sammenhæng med det tilsvarende neden for).
Bemærk: De midler, der medgår til finansiering, bogføres på virksomhedens balance under passiver.



7)
Finansieringen fører til investeringer.
Hvilke væsentlige investeringer foretog iværksætteren da SKIGUIDEN etableredes? - Vælg et eksempel på en udvidelse af de eksisterende aktiviteter (= nyinvestering ifølge jeres valg i spm. 6!).
Bemærk: De midler, der investeres for, bogføres på virksomhedens balance som aktivernes værdi.

8)
Fastsættelse af prisen på produktet - her 3500 kr./2700 kr.- kan volde virksomheden væsentlige
besværligheder: Hvor meget skal man tage for et produkt? Om disse overvejelser handler det følgende om:
- Hvorledes påvirker den fastsatte pris virksomhedens omsætning (= det samlede salg)?
- Hvorledes påvirker den fastsatte pris virksomhedens overskud/underskud (= virksomhedens resultat)?
- Hvorledes påvirker den interne konkurrence i skirejsebranchen (= branchekonkurrence) prisen?
- Hvorledes påvirker kundernes efterspørgsel prisen?
Overvej eventuelt en anden pris for jeres produkt! I tilfælde af prisændring: Begrund den!

9)
Årsregnskabet viser produktionsresultatet (resultatopgørelsen) og en oversigt over finansieringskilder (= passiver) og investeringsområder (= aktiver) – samlet kaldet balancen.
Med afsæt i jeres oversigt over omkostninger bedes I lave et simpelt eksempel på en resultatopgørelse (ud fra dækningsbidragsmodellen herunder), udspecificeret på omsætning, variable omkostninger, dækningsbidrag, faste omkostninger samt årets resultat før og efter skat (28%) for SKIGUIDEN.

Omsætning

- Variable omkostninger

= Dækningsbidrag

- Faste omkostninger

= Resultat af primær drift

- Skat

= Resultat efter skat.


Hvor meget er der i overskud til ejeren? Hvad kan ejeren gøre med dette overskud?
I må evt.omdefinere jeres konceptopbygning og/eller omkostningsforhold, såfremt virksomheden giver underskud! En tommelfingerregel: For at det skal kunne betale sig at drive virksomheden skal som minimum gælde følgende i opstartsfasen:

Omsætning - Variable omkostninger = Dækningsbidrag> Nul.
Hvis ikke virksomheden fra starten af kan få dækket de variable omkostninger af det samlede salg, kan det ikke svare sig at starte virksomheden. Overvej, hvilke forhold der skal gælde på lidt længere sigt mht. omsætning, variable- og faste omkostninger såfremt virksomheden skal drives med fortjeneste!
John W.





 Last Modified: 4 July,2011