Stunt work shop på Nørresundby Gym og Hf
Onsdag d. 27. marts 2008 havde vi som gæstelærer inviteret dramalærer og stuntmand Jens Albertsen fra Vester Thorup Efterskole. Dramatikelever, dramatiklærere og idrætslærere deltog i workshoppen fra 15.00 til 18.00.
Jens havde et super spændende program med til os. ”Rigtig stunt skal give blå mærker ” var parolen . Og så skal vi ellers lige love for at vi lavede rigtig stunt! Først opvarmning til den store guldmedalje. Bildte man sig ind man ingen mavemuskler havde kunne man tro om igen! Så gulvkamp (se foto. Og så blev det tid til det egentlige stunt: , vi lærte at tippe bagover på en stol, at vælte ned fra bord, at nikke en skalle og blive nikket en skalle, at sparke i maven og modtage et spark i maven, at give en knæskal i hovedet og modtage ditto, at kvæle og blive kvalt. Og sjovt var det.
Afslutningsvist blev vi inddelt i grupper, der hver især lavede en ganske kort og naturligvis voldsom korporlig historie, som vi fremførte for hinanden.
Dagen efter var der nok at snakke om – og grine af, hvis ellers man kunne med sine ømme mavemuskler. Rundt omkring blev blå mærker vist frem – Blå mærker der vidnede om at vi havde lavet rigtigt stunt!
Det var… Av av… en rigtig sjov og lærerig eftermiddag!
Tak til gæstelærer Jens Albertsen
Sille får "klø" af stuntman Jens...
Liv knipset i farten – rullende ned fra bord.
Hanna tager også turen. VI bad om en madras, men ah ah! – Rigtigt stunt giver bllå mærker!!!
Vores kære boginspektor Kurt Jeppesen har forstået at reaktionen er noget nær det vigtigste, når man ”stunter”.
Igen går det ud over Kurt…
Der kæmpes i grupper, og alle kneb gælder. Hvad har de to idrætslærere gang i bagved? Kludder motter?
Christine og Rikke. Rikke er i gode hænder.
Burde man bryde ind? To x Louise i nærkamp.
Og her har vi Marie og Morten i en heftig gulvkamp
|