Onsdag den 11. august 1999 var der solformørkelse over Europa. På vores breddegrader var formørkelsen 79,1%, men man skulle ikke mere end ca. 1000 km væk fra Danmark for at nå det smalle bælte, hvorfra en fuldstændig solformørkelse kunne iagttages - hvis ellers man var heldig med vejret. Vores egen nordjyske vejrudsigt var ikke specielt lovende. Voldborg mente dog, at der var chancer for huller i skydækket.

Og hvad nu hvis vi var uheldige. Så ville vore øjnes evne til at tilpasse sig den aftagende lysstyrke formentlig være så suveræn, at vi kun ville ane formørkelsen, og vi ville være henvist til andenhånds-observation på fjernsynsskærmen. Det ville være trist. En måling blev derfor foranstaltet.