Romansk (1100-tallet) - ikke egentlige portrætter Det Kongelige Bibliotek, Kbh. Håndskrift (Lukasevangeliet i pergament (33x22,5cm) Tyskland (Sachsen?) ca. 1250 http://www.kb.dk/elib/mss/gks11/index.htm Personkarakteristikken har til hensigt at gengive religiøse personer med deres vigtigste egenskaber og historie. Således evangelisten Lucas herunder, der gengives med sit håndskrift, pen og blæk. Hans hellighed understreges af glorien. Ingen levende og naturlig fremstilling af situationen, hvilket heller ikke var det håndværkeren ville vise. Modelbøger udgangspunkt for fremstilling af mennesker. Derfor noget skematiske oftest set i profil eller halvprofil eller halvprofil. Nordisk renæssance 1500-tallet - de tidligste danske portrætter I 1479 skænkede biskop Jens Iversen Lange Århus Domkirke en pragtaltertavle udført af den tyske kunstner Bernt Notke. På tavlen er indsat et portræt af Jens Iversen Lange fromt knælende i sin bispedragt. Der til tilstræbt optisk realisme og den korpulente biskop vises med sine buttede kinder. Billedet er et af de ældste individuelle portrætter fra Danmark. Udsnit af Bernt Notkes altertavle i Århus Domkirke skænket af biskop Jens Iversen Lange (som ses til venstre i billedet) i 1479. Billedet er et såkaldt stifterbillede og formodentlig det ældste egentlige portræt i Danmark. Andre stiftere blev camoufleret som bibelske figurer. Fyrstelige stiftere log sig gerne afbilde som bibelske erskere, ikke mindst De Hellige Tre Konger, som her. Malet altertavle forestillende De hellige tre konger. Ca 1520 fra Helligåndshuset i Nykøbing Falster (billedet findes nu på Nationalmuseet). Forskere har fundet ud af at den ældste konge i midten er et portræt af Kong Hans (1455-1513) og den næstældste konge til højre er Christian 2. (1481-1559) Fornem stand og høj social status. Det tidligste danske eksempel på et officielt fyrsteportræt i stort format. Det er malet i mørke, dæmpede farver, oplyst af kongens skærf, der ligesom fjerpragten på den hjelm, der står på jroden, er holdt i rødt og gult, de oldenborgske farver. Endelig står kongen på et Dannebrogslignende flisegulv. Rigsvåbnet i hjørnet hentyder til den danske stat, mens de oldenborgske farver markerer dynastiet. Rustning og kommmandostav understreger kongens militære lederskab. De fyrstelige normer m.h.t. portrætter smittede af på adelen. Fra 1570 og et par generationer frem blev danske adelsportrætter malet efter et fast skema. Mændene var i sort dragt med den ene hånd i siden og den anden på det obligatoriske sværd, mens kvinderne gerne stod med hænderne fromt samlet foran kroppen. Stand og social status blev fastholdt med en række faste konventioner langt op i tiden. Frederik den 9. blev således afbilledet ofte i uniform og det viste at kongen var militær leder og øverstkommanderende. Hans Knieper eller Melchior Lorck: Portræt fra 1581 af Frederik 2: Olie på lærred, 220x111cm. Frederiksborgmuseet Barok (1600-tallet) Borger- og standsbilledet. I midten af 1600-tallet malede Karel van Mander dette gruppebillede af en københavnsk vintapper med kone og to børn. Vintapperen selv og sønnen holder et glas i hånden, datteren spiser vindruer, mens moderen sidder med druer i skødet. Selvfølgelig har denne familie noget med vin at gøre. Borgeren her kunne ikke henvise til fornem afstamning med våbenskjold og lign. men han kunne i hvert fald vise grundlaget for sin solide borgerlige velstand. Karel van Mander: Knud Gamborg, vintapper med hustruen, sønnen og datteren. (ca 1660) Olie på lærred, 120x177cm. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Klassicisme i Danmark (sidste halvdel af 1700-tallet) Betegnelsen klassicisme refererer til, at man genoptog antikkens formsprog, som allerede renæssancen havde brugt. Arkæologiske udgravninger påbegyndt i 1738 af de romerske byer Pompeji og Herculanum, der blev dækket af aske under Vesuvs udbrud i år 79, fik betydning for den fornyede interesse for klassikken, idet empirisk viden generelt fik større betydning end tidligere. Kunsten betegnede det klassiske udtryk som "den sande stil" og kunstnerne fokuserede på det enkle for gennem deres værker at være med til at opbygge en ny og ærligere verden. Man drøftede ud fra tidens stærke tro på fornuften naturvidenskabelige , samfundsmæssige og kulturelle forhold. Læs mere om de danske nyklassicistiske kunstnere her: http://www.kunstonline.dk/kunsthistorie/1770-1870/?side=8   Lærdomsportrættet Portrættet af billedhuggeren Johannes Wiedewelt, som også var direktør for Kunstakademi i København er fremstillet helt i tidens stil i et romersk landskab med templet i baggrunden. Kappen er smukt  over skulderen som en romersk toga. Her skal omgivelserne og klædedragten vise kunstnerens  klassiske dannelse. Læs mere om Als her: http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=169else. Lærdomsportrættet har ofte bøger, skriveredskaber, papirer og evt. briller. Peder Als ( 1726-1776) : Portræt af Johannes Wiedewelt, 1766. Olie på lærred, 82x65,8cm. Portrætter og landskaber Landskabsbaggrunde kan være politiske, ideologiske, eller almindelig dekorativ staffage. De kan være valgt af kunstneriske årsager eller være udtryk for bevidste holdninger hos kunstneren og model. Men de har altid noget at fortælle. Idealet om harmonien mellem mennesker og natur er indmalet i det Rybergske familiebillede, hvor den gamle storkøbmand Niels Ryberg af afbilledet sammen med søn og svigerdatter i et landskab  med  træer, buske, marker og i baggrunden herregården. Personerne er naturlige og afslappede og omgivet af natur der ikke er staffage. Billedet er således både et landskabsbillede og et portrætmaleri. Sml. Kviums billede af Søren Ulrik Thomsen fra 1985. Jens Juel (1745-1802): Det Rybergske familiebillede. 1797, Olie på lærred. 253x336,5cm. Statens Museum for kunst Naturalisme (1800-tallet) Familieportrætter. Ægtefæller er siden det 15. årh blevet malet sammen. De første portrætter af ægtefæller viser ingen nærhed. Det hele er repræsentation og opstilling. Eckersbergs par her er et gennemført privatbillede. Hustruen er beskæftiget med sytøjet, mens greven sidder med en bog. Der er mange kvindeportrætter fra omkring 1800-tallet med sytøj, hvilket fortæller om nye normer for repræsentation. Det nye er ikke at kvinder er beskæftiget med sytøj, men at  det indgår som en slags symbol på det naturlige og afslappede familieliv Christoffer Wilhelm Eckersberg (dansk maler 1783-1853): Dobbeltportræt af greve Preben Bille-Brahe og hans anden kone Hohanne Caroline. Olie på lærred, 61x50 cm Eckersberg var uddannet i den klassicistiske ånd på Det kongelige Danske Kunstakademi under Abildgaard, men han var i højere grad optaget af at registrere det han så mere end en idealiseret fremstilling af virkeligheden. Eckersberg gør nøje rede for alle detaljer i parret. Læg mærke til grevens rødmossede ansigt og skildringen af deres hverdagssysler med sytøj og læsning. Eckersberg blev professor på Akademiet og fik stor indflydelse på sine elever, der blev meget optaget af skildringen af naturen I naturen, mere end i atelieret. Eckersberg peger altså frem mod naturalismen. Realisme (slutningen af 1800-tallet) http://www.detmodernegennembrud.dk/composite-737.htm http://www.detmodernegennembrud.dk/composite-661.htm Realismen fik sit  gennembrud i 1880 med P.S. Krøyers store maleri Italienske Landsbyhattemagere. Der kom større fokus på "almindelige mennesker" – realistiske skildringer af arbejdende folk og fattigdom. Kunstnerne ønskede ikke længere nødvendigvis at idealisere og forskønne deres motiv, de ønskede i højere grad at skildre virkeligheden. Forbilledet var de franske realister, der gik foran og blev den europæiske avantgarde - en strømning, der gennem firserne vandt uigenkaldeligt frem. En stor del af dansk figurmaleri lader sig ikke forklare uden netop det franske forbillede og et billede som Krøyers Hattemagere. Kunstnerne begyndte at skildre hverdagen med udgangspunkt i deres eget liv, og familiefølelsen fik en plads i kunsten, noget der hidtil ikke havde været betragtet som fint nok til lærredet. De nære motiver var ikke kun fra store begivenheder (fødselsdage, begravelser og giftemål) som tidligere, hverdagslivet fik i stedet plads. Realistiske portrætter af ganske almindelige mennesker - også fattige fra arbejderklassen. P.S. Krøyer: Italienske landsbyhattemagere, 1880, 133x105cm. Den Hirschsprungske Samling. Impressionisme (slutningen af 1800-tallet) Kunstnerne forlader atelieret og står nu ansigt til ansigt med motivet. Portræt eller natur. Farven, lyset og atmosfæren behandles mere intenst. Lyset forandrer sig hele tiden ude, hvilket betød at kunstnerne måtte arbejde hurtigt. Hurtige, luftige penselstrøg med klare rene farver, der blandes optisk. Christian Krohg: Hotelejer Degn Brøndum. (ca 1883). Skagens Museum. Ekspressionismen (beg. af 1900-tallet) Edward Munch: Selvportræt 1919 efter den spanske syge Gengiver virkeligheden med enkle streger og kraftfulde farver, som bruges til at synliggøre billedets mening.   Penselstrøget bliver udtryksmiddel for en sindstilstand. Opgaver: 1. Holdet inddeles i grupper 2. Hold 1 formal- og betydningsanalyserer billederne under renæssance og sammenligner dem. 3. Hold 2 formal- og betydningsanalyserer billederne under barok og klassicisme og sammenligner dem. 4. Hold 3 formal- og betydningsanalyserer billederne under naturalisme og realisme og sammenligner dem. 5. Hold 4 formal- og socialanalyserer billederne under impressionisme og ekspressionisme og sammenligner dem. 6. Billederne kopieres over i jeres elektroniske portfolioer, og dokumentation for jeres analyser skrives ind. 7. Grupperne fremlægger resultaterne for det samlede hold.