Kunsthistoriografi
- et forsøg på indsnævning af begrebet

Kunsthistoriografi omhandler kunsthistoriens skrivning. Nøjagtig som det er tilfældet inden for fx naturvidenskaben, er det ikke stoffet (kunsten), der nydeligt og overskuelit organiserer sig selv - det gør menesker. Kunsthistorieografien handler altså ikke om kunsten selv, men om kunsthistorien som et menneskeskabt princip. Området er meget stort, og det er vigtigt at man begrænser sit fokus til bestemte delområder. F.eks. kunne man tage følgende delområder op:

- Hvordan har man (kunsthistorikere, filosoffer, kunstkritikere, kunstnere osv.) defineret hvad der er kunst?
- Hvem skrev den første kunsthistorie?
- Hvad hører med til kunsthistorien?
- Hvorfor findes der ifølge tidstavler i Jansons o Gombrichs kunsthistoriske oversigtsværker ikke kunst uden for Vesten efter år 1400?
- Hvorfor inddeler man overhovedet kunst efter lande og ikke efter fx farver eller størrelse?
- Hvorfor er de periodeskel, som vores læreplan opererer med sat ved 1400, 1750 og de seneste fem år?
- Hvorfor indeholder kunsthistoriefaget på universitetet nogle fag og ikke andre?

Hvordan har man defineret hvad der er kunst? Kunstbegrebet !


Med udgangspunkt i to artikler i Politiken, torsdag 4. januar 2007, kan man diskutere synet på det moderne kunstbegreb:

1. Anne Bech-Danielsens interview med museumsdirektør Jens Erik Sørensen fra kunstmuseet ARoS, Århus    Bilfolket så kunst, men så kunstfolket biler? Artiklen drejer sig om kunstneren Ingvar Cronhammer og ARoS's udstilling af racerbiler "Racing Cars - The Art Dimension"

Afdæk Jens Erik Sørensen begrundelser for, hvorfor racerbilerne hører hjemme på et kunstmuseum!

2. Peter Michael Hornungs kommentar samme sted: "Fuld fart på kunstbegrebet" Interviewet rejser igen det klassiske spørgsmål: Hvad er kunst?

I artiklen nævnes den franske eksperimentalkunstner Marcel Duchamps udstillingsgenstand "Fountain", der rystede kunstbegrebet i sin grundvold. Søg på Internettet under Marcel Duchamps + Fountain og find inden du læser videre ud af, hvad det var han gjorde, der i den grad satte sindene i oprør.

Læs derpå artiklen færdig. Afdæk Hornungs argumentation og konklusion.

Diskuter til slut mulighederne for på skolen at frembringe et visuelt værk, der ville kunne provokere elever og ansatte på skolen.