Kommatering
- en sammenligning mellem engelsk og dansk

Denne artikel er hentet fra Dansk Sprognævn   http://www.dsn.dk/nfs/1999-1.htm

Komma i engelsk og dansk

Af Niels Davidsen-Nielsen


Med udgivelsen af 2. udgave af Retskrivningsordbogen indførte Dansk Sprognævn i 1996 et nyt kommasystem. Ved samme lejlighed udgik det såkaldte pausekomma. Derimod blev det grammatiske komma, også benævnt kryds og bolle-kommaet, bevaret. En ordning med to systemer (pausekomma og grammatisk komma) blev altså afløst af en anden ordning med to systemer, og disse systemer kaldes nu nyt komma og traditionelt komma.

I modsætning til pausekommaet sættes ikke blot det traditionelle, men også det nye komma efter ret faste grammatiske regler, men de grammatiske forhold der styrer kommateringen, er noget forskellige. Således sættes der ikke komma foran et sætningsformet objekt (genstandsled) i det nye system som der gøres i det traditionelle. Med nyt komma skrives der fx Jeg forstår du har problemer (jf. Jeg forstår dine problemer), med traditionelt komma Jeg forstår, du har problemer.

Sprognævnet anbefaler det nye komma, og mange sprogfolk lader til at være enige med nævnet i at anvendelse af det nye komma resulterer i en mere hensigtsmæssig opdeling af tekster i informationsenheder end det traditionelle. I sin håndbog Pas på sproget (1996) skriver Søren Brandt fx som følger: "De nye kommaregler er en usædvanlig vellykket forening af de bedste egenskaber fra hvert af de to tidligere sæt kommaregler, og der er ingen grund til at bruge de også stadig normrette regler for "traditionelt komma", som fører til en del forstyrrende kommaer og som næsten ingen behersker" (s. 56).

En sidegevinst

Formålet med denne artikel er at sætte fokus på en sidegevinst ved at gå over til det nye komma. Har man lært at sætte nyt komma, bliver arbejdet med at lære sig engelsk kommatering meget mere overkommeligt, for den nye danske kommatering ligger tæt op ad den engelske (samt op ad den svenske og især norske og op ad den der benyttes i de romanske sprog). Da engelsk er vor tids internationale hjælpesprog og første fremmedsprog i Danmark, siger det sig selv at beherskelse af skriftligt engelsk, herunder tegnsætning, er et stort aktiv.

I det nye danske system sættes der normalt ikke komma foran en ledsætning (bisætning) som der gøres i det traditionelle. Der er altså ikke komma i eksempler som Man siger at hun drikker og Jeg ringer når de er kommet. I engelsk sættes der heller ikke komma under disse betingelser (They say that she drinks og I'll call you when they have arrived), og det er denne lighed der gør det let for brugere af det nye danske komma at lære sig engelsk kommatering.

I engelsk eksisterer der ikke som i dansk en officielt fastsat tegnsætning. I dette århundrede er der imidlertid vokset en norm frem i Storbritannien og det britiske statssamfund, og det er den der vil blive beskrevet her. Amerikansk tegnsætning adskiller sig i visse henseender fra britisk, som vi hvad et enkelt forhold angår, kommer ind på nedenfor. Den følgende sammenligning af dansk og engelsk kommatering er baseret på Retskrivningsordbogen (2. udgave, 1996; RO) og The Penguin Guide to Punctuation af R.L. Trask (1997). Derudover har jeg konsulteret The Oxford Companion to the English Language (1992). Jeg tager udgangspunkt i fire engelske kommatyper som Trask opstiller: 'the listing comma' (opremsningskomma), 'the joining comma' (forbindelseskomma), 'the gapping comma' (udeladelseskomma) og 'bracketing commas' (parenteskommaer).

Jeg tillader mig at gå ud fra at de læsere der er interesseret i kommatering på engelsk, også har et vist kendskab til engelsk. I det følgende bringes engelske eksempler derfor uden oversættelse.


Opremsningskomma (listing comma)

Dette komma bruges som erstatning for AND og OR ved sideordnede led (ord, ordgrupper, sætninger), typisk i konstruktioner af typen X, Y og/eller Z:

The Three Musketeers were Athos, Porthos and Aramis.
He came, saw and conquered.
The children were happy, noisy and overexcited.
They spoke slowly, deliberately and softly.
You can fly via Bombay, via Athens or via Cairo.
Lisa speaks French, Juliet speaks Italian and I speak Spanish.
I said that Lisa speaks French, Juliet speaks Italian and I speak Spanish.

Opremsningskomma bruges også mellem sideordnede foranstillede adjektiver:

Her long, dark, glossy hair fascinated me.

I dansk er billedet stort set det samme:

De Tre Musketerer var Athos, Porthos og Aramis.
Du kan flyve over Bombay, over Athen eller over Kairo.
Hendes lange, mørke, skinnende hår fascinerede mig.

Der er dog en enkelt væsentlig forskel: I dansk skal der sættes komma foran konjunktionen hvis de led der sideordnes, er sætninger (se RO, § 51.1 og 52.2):

Lisa taler fransk, Julie taler italiensk, og jeg taler spansk.
Jeg sagde at Lisa taler fransk, at Julie taler italiensk, og at jeg taler spansk.

I Retskrivningsordbogen nævnes det at den underforståede konjunktion foruden OG og ELLER kan være MEN (§. 46):

Nok se, ikke røre!

Her sættes der også opremsningskomma i engelsk:

You can look, not touch!

Om kommatering i opremsninger skal det tilføjes at der i amerikansk engelsk sættes komma foran den konjunktion der indleder det sidste sideordnede led:

The Three Musketeers were Athos, Porthos, and Aramis.

Denne kommatering - der afviger fra den danske - benyttes også af Oxford University Press i dette forlags udgivelser og benævnes derfor i Storbritannien 'the Oxford comma'.


Forbindelseskomma (joining comma)

Forbindelseskommaet bruges til at sammenføje to helsætninger til en sammensat sætning (et "punktum"), og det skal følges af et af forbindelsesordene AND, OR, BUT, WHILE, YET:

Poland has begun negotiating membership of the EC, and Lithuania is expected to do the same soon.
You must hand in your essay on Friday, or you will receive a mark of zero.
Britain has long been isolated in Europe, but now she is beginning to find allies.
A dropped goal counts three points in rugby union, while in rugby league it only counts one point.
Billions of dollars have been hurled into the Star Wars project, yet we appear to have nothing to show for this colossal expenditure.

Denne regel svarer til den danske regel om at der sættes komma foran en helsætning der indledes med konjunktion (RO, § 51.1). De konjunktioner der opereres med i dansk, er OG, ELLER, MEN, FOR, THI og SÅ:

Vinden peb, og tordenen rullede.
Enten er han syg, eller også er han bortrejst.
Du skal skynde dig, men du kan godt låne min cykel.
Selv dansede præsten ikke, for/thi det var ikke helt passende.
Jeg havde glemt min nøgle, så jeg kunne ikke komme ind.

Foran AND/OG, OR/ELLER og BUT/MEN sættes der, som det ses, komma på helt samme måde. På den anden side er der den forskel mellem reglerne at der foreskrives komma foran FOR/THI og helsætningskonjunktionen SÅ i dansk, men ikke foran de tilsvarende konjunktioner FOR og SO i engelsk, samt at der foreskrives komma foran WHILE og YET i engelsk, men ikke foran MENS og DOG i dansk.

At FOR mangler blandt de opregnede ord i engelsk, er overraskende, for i engelske ordbøger - fx Longman Dictionary of Contemporary English (LDCE) og Oxford Advanced Learner's Dictionary (ALD) - illustreres denne konjunktion med eksempler som følgende:

The old lady does not go out in the winter, for she feels the cold a great deal. (LDCE)
We listened eagerly, for he brought news of our families. (ALD)

I forhold hertil er kommateringen altså den samme i engelsk og dansk.

Ifølge reglerne er der forskel i kommatering foran SO og helsætningskonjunktionen SÅ: SÅ udløser komma på dansk, mens SO ikke figurerer i den engelske liste og derfor ikke burde gøre det. Manglende komma på engelsk bekræftes af ordbogseksempler som The shops were closed so I didn't get any milk og The manager was ill so I went in his place (ALD), men ikke af eksempler som It was dark, so I couldn't see what was happening og I had a headache, so I went to bed (LDCE).

Det er ikke svært at se at man under nogle betingelser har lyst til at sætte komma foran SO. Sammenlign følgende sætninger:

He closed the door so I couldn't get in.
He closed the door, so I couldn't get in.

Her har kommaet betydningsadskillende funktion, hvilket fremgår af at der er to forskellige danske oversættelser:

Han lukkede døren så jeg ikke kunne komme ind.
Han lukkede døren, så jeg kunne ikke komme ind.

På dansk sættes der normalt ikke komma i den første sætning, for dér er der ikke tale om sammenføjning af to helsætninger: som det fremgår af adverbialet (bileddet) IKKEs placering foran verbalformen kunne, er sætningen der følger efter SÅ, en ledsætning (bisætning). I den anden sætning, hvor adverbialet står efter kunne, er der derimod tale om sammenføjning af to helsætninger, så dér skal der efter de danske regler sættes komma.

At WHILE udløser komma i engelsk, er besynderligt, for denne konjunktion er ikke sideordnende, men klart underordnende, også når den bruges i betydningen 'men' som i de eksempler Trask anfører. Ikke desto mindre sættes der i nogle ordbøger komma foran WHILE:

Their country has plenty of oil, while others have none. (LDCE)

I andre ordbøger er der imidlertid ikke komma her:

I drink black coffee while he prefers it with cream . (ALD)

Der er intet overraskende i at billedet er broget undtagen ved AND/OG, OR/ELLER og BUT/MEN. Ingen af de øvrige forbindelsesord er nemlig klart sideordnende. WHILE er indiskutabelt underordnende, så her virker kommaet umotiveret, og YET - der kan have AND foran sig - er et forbindelsesord der samtidig fungerer som adverbial i den sætning det indleder (lige som NEVERTHELESS). Dansk FOR/THI ligger (lige som engelsk FOR) i en gråzone mellem sideordnende og underordnende konjunktioner. Det er nærmest beslægtet med de sideordnende, men adskiller sig fra OG, ELLER og MEN dels ved kun at kunne forbinde sætninger (ikke ord og ordgrupper), dels ved at det ikke tillader udeladelse af verbalet (udsagnsleddet) i den anden sætning:

Brun er vores rektor, og Bang (er) vores dekan.
Brun kan forflyttes, eller Bang (kan) fyres.
Brun er højt kvalificeret, men Bang (er) et mindre kontroversielt valg.
Brun er blevet ansat, for Bang er blevet forflyttet.

Heller ikke engelsk FOR er rent sideordnende: også for denne konjunktion gælder det at den kun kan forbinde sætninger, og at den ikke tillader udeladelse af verbalet i den anden sætning:

Tanner is our dean(,) and Stopford (is) our bursar.
Tanner can be transferred(,) or Stopford (can be) fired.
Tanner is highly qualified(,) but Stopford (is) a less controversial choice.
Tanner has been hired for Stopford has been transferred.

Udeladelseskomma (gapping comma)

Dette lidt kuriøse komma benyttes for at vise at et eller flere ord er blevet udeladt fordi de allerede er nævnt tidligere i sætningen:

Jupiter is the largest planet and Pluto, the smallest.

Her er is udeladt efter Pluto og erstattet af et komma.

I det danske system er der ikke noget udeladelseskomma, og der sættes således ikke komma efter Pluto i:

Jupiter er den største planet, og Pluto den mindste.

Her foreligger altså en kontant forskel mellem engelsk og dansk kommatering. I Trasks kommabog nævnes det imidlertid at udeladelseskomma ikke altid er nødvendigt, men kan undværes hvis sætningen er fuldstændig klar uden det. Et eksempel herpå er

Italy is famous for her opera composers, France(,) for her chefs and Poland(,) for her logicians.

Trask anbefaler at man bruger sin dømmekraft, og han nævner at man kan nøjes med at bruge udeladelseskomma i de tilfælde hvor der er risiko for misforståelse uden det. Som et eksempel på en sætning som uden udeladelseskomma kan give forståelsesproblemer kan nævnes Peter is called Brown and Tom(,) Jones.


Parenteskommaer (bracketing commas)

Efter denne regel benyttes et sæt kommaer til at markere en svag afbrydelse i en sætning, dvs. en afbrydelse der ikke forstyrrer sætningens forløb, og som kan fjernes uden at det resterende bliver uforståeligt:

These findings, we would suggest, cast doubt upon his hypothesis.
Schliemann, of course, did his digging before modern archeology was invented.
Darwin's Origin of Species, published in 1859, revolutionized biological thinking.

Hertil svarer i dansk reglen om selvstændige sætningsdele: "Med komma afgrænser man ord og sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom uden for sætningen. De har tit karakter af ufuldstændige sætninger, og de kan i reglen udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs" (RO, § 48.1):

Man kan, muligvis, finde en anden forklaring.
Han kom, som så ofte før, alt for tidligt til mødet.
Soldaterne havde, trætte og svedige efter den lange marchtur, lagt sig i grøften.

I begge sprog er der efter denne regel kommaer omkring parentetiske relativsætninger (henførende sætninger):

Rupert Brooke, who was killed in the war at the age of twenty-eight, was one of our finest poets.
Rupert Brooke, der blev dræbt i krigen som 28-årig, var en af vores fineste digtere.


En svag afbrydelse kan stå først i sætningen, og i så fald benyttes kun det afsluttende parenteskomma:

All in all, I think we can say that we've done well.
Unlike most nations, Britain has no written constitution.
Although Mercury is closer to the sun, Venus has the higher surface temperature.

I dansk er parenteskomma mindre almindeligt efter et indledende led. Som det fremgår af RO, § 48.2-5, sættes der komma efter tiltaleord, udråb/eder og led der er stillet uden for sætningen:

Kammerater, nu er tiden inde!
Øv, nu gik den i stykker.
Peter, ham kan vi vel stole på?


Der sættes også komma efter en indledende ledsætning:

Skønt Merkur er tættere ved solen, har Venus højere overfladetemperatur.

Her falder kommateringen imidlertid ikke ind under reglen om selvstændige sætningsdele, jf. at ledsætningen ikke kan fjernes uden at betydningen ændres afgørende, men under den specielt danske regel om at der altid sættes komma efter ledsætning (RO, § 52).

Endelig kan en svag afbrydelse stå som en parentetisk tilføjelse sidst i sætningen, og i så fald benyttes kun det indledende komma:

The use of dictionaries is not allowed, which strikes me as preposterous.
The pronunciation of English is changing rapidly, we are told.
The Rose Parade is held in Pasadena, a suburb of Los Angeles.

Under disse omstændigheder sættes der også komma i dansk:

Brug af ordbøger er ikke tilladt, hvilket jeg anser for uhyrligt. (RO, § 54.1)
Udtalen af engelsk er under hastig forandring, får vi at vide. (RO, § 51.5) The Rose Parade holdes i Pasadena, en forstad til Los Angeles. (RO, § 48.7)

I denne forbindelse nævner Retskrivningsordbogen at der sættes komma foran tiltaleord, udråb og eder, spørgende tilføjelser, led uden for sætningen, frit prædikativ, apposition samt forklaringer og præciseringer. Under disse betingelser sættes der også komma i engelsk. For eksempel kan komma foran en spørgende tilføjelse illustreres med følgende eksempler:

Du er medlem af partiet, ikke?
You're a party member, aren't you?

Forskellen mellem engelsk og dansk parenteskommatering vedrører således primært de selvstændige sætningsdele der står først i sætningen: Således placerede sætningsdele efterfølges i højere grad af komma i engelsk end i dansk (hvor dette som nævnt kun er tilfældet hvis der er tale om en ledsætning eller om tiltaleord, udråb/eder og led der er stillet uden for sætningen). Denne forskel kan illustreres med følgende eksempler hvor det første sætningsled er et adverbial der ikke har sætningsform:

Unlike most nations, Britain has no written constitution.

I modsætning til de fleste lande har Storbritannien ikke nogen skreven grundlov.

For begge kommasystemer gælder det imidlertid at reglerne ikke er faste. I Trasks kommabog nævnes det at en svag afbrydelse ikke nødvendigvis udløser komma, og at begge de følgende sætninger er korrekt kommaterede:

Shortly before the war, he was living in Paris.
Shortly before the war he was living in Paris.

På tilsvarende måde nævner Retskrivningsordbogen at det ofte er "en skønssag om en sætningsdel står med en sådan grad af selvstændighed at den bør afgrænses med et omma" (§ 48.1).


Andre forhold

I dette afsnit skal der redegøres for nogle specifikke forskelle der ikke er behandlet ovenfor.

I overensstemmelse med reglen om at der sættes komma efter en ledsætning (RO, § 52), efterfølges en dansk relativsætning der ikke står sidst i sætningen, altid af et komma - også selvom den er ikke-parentetisk:

Den der ikke vil høre, må føle.
Den der sover, synder ikke.
Det hold (som) jeg arbejder på, starter kl. 22.30.

I engelsk sættes der ikke komma efter en ikke-parentetisk relativsætning:

The pictures which are being sent back by Hubble Space Telescope( ) may revolutionize our understanding of the universe.

I begge systemer holdes parentetiske og ikke-parentetiske relativsætninger imidlertid ude fra hinanden:

De gamle, der er afhængige af deres folkepension, er nu ved at være bekymrede. (Dvs. alle gamle)
De gamle der er afhængige af deres folkepension, er nu ved at være bekymrede. (Dvs. kun nogle gamle)
The elderly, who are dependent on their old-age pensions, are beginning to worry. (Alle)
The elderly who are dependent on their old-age pensions are beginning to worry. (Nogle)

Hvis man bruger det traditionelle danske komma, kan man ikke adskille disse to betydninger, og det må siges at være en svaghed ved systemet, især i genrer hvor entydighed er af afgørende betydning (fx juridisk sprog).

En anden specifik forskel mellem de to sprog skyldes reglen om at der i dansk altid sættes komma - eller et andet tegn - foran MEN (RO, § 47):

Vi ser ikke fjernsyn, men læser avis.
Hotellet var billigt, men også elendigt.
Trætte, men lykkelige kom de tilbage.

I engelsk sættes der ikke komma foran BUT i eksempler af denne type:

It's not the red shirt I wanted but the blue one.
They are poor but proud.

Derimod sættes der som nævnt komma foran BUT ved sammenføjning af to sætninger til en sammensat sætning, eller hvis BUT indleder et parentetisk indskud:

Britain has long been isolated in Europe, but now she is beginning to find allies.
Norway, but not Denmark, has long been isolated in Europe.

Endelig skal opmærksomheden henledes på følgende særlige anvendelser af komma:


-    I engelsk benyttes komma til at opdele store tal bagfra i
    grupper a tre cifre, som fx 3,735,862. Her bruger dansk
    punktum eller mellemrum.

-    I forbindelse med direkte tale sættes der i engelsk komma
    efter en indledende anførende sætning: She said,
    "Mind your own business." Her bruges der kolon
    i dansk (RO, § 58.1).

-    I breve sættes der i engelsk normalt komma efter den
    indledende hilsen (fx Dear Linda,) og efter den afsluttende
    formular (fx Yours sincerely,). I dansk bruges der enten
    ikke noget skilletegn her (RO, § 41), eller der sættes
    udråbstegn efter hilsenen (RO, § 60.2).

-    I decimaltal bruger man punktum i engelsk som i 1.5. Her
    bruger dansk komma.

Afslutning

Hvis man kan sætte korrekt nyt komma i dansk, er det en særdeles overkommelig opgave at lære sig engelsk kommatering. Stort set behøver man kun at skrive sig følgende regler bag øret:

1) Sæt ikke komma foran sidste led i en opremsning når de sideordnede led er sætninger:

Lisa speaks French, Juliet speaks Italian and I speak Spanish.
I said that Lisa speaks French, Juliet speaks Italian and I speak Spanish.

2) Sæt komma efter et ikke-sætningsformet indledende adverbial når dette står med en vis selvstændighed og/eller er langt:

All in all, I think I can say that we've done well.
With characteristic lack of imagination, she thought that they loved her for her mind.

3) Sæt ikke komma efter en ikke-parentetisk relativsætning:

The honour which you do me( ) is too great.

4) Sæt ikke komma foran BUT medmindre denne konjunktion sammenføjer to helsætninger eller indleder et parentetisk indskud:

They are poor( ) but proud.

5) Brug komma til opdeling af store tal samt normalt ved indledende hilsener og afsluttende formularer i breve.

6) Brug ikke komma (men punktum) i decimaltal.

7) Sæt i øvrigt komma som i dansk.

Vil man vide mere om tegnsætning i engelsk, kan Trasks bog anbefales, for den er både pædagogisk, instruktiv og underholdende. Trask har skrevet sin bog fordi han er træt af at læse tekster med dårlig tegnsætning, og han giver sine læsere følgende råd: "Husk at det er dit ansvar at udtrykke dig forståeligt. Læseren skal ikke være nødt til at slås med din tekst for at få hoved og hale på den."

Dårlig tegnsætning gør livet surt for læseren, og det gælder selvfølgelig både i engelsk og dansk.

Henvisninger

Brandt, Søren 1996. Pas på sproget. København. Amanda.
McArthur, Tom (red.) 1992. The Oxford Companion to the English Language. Oxford. Oxford University Press.
Trask, R. L. 1997. The Penguin Guide to Punctuation. Harmondsworth. Penguin Books.
Retskrivningsordbogen (2. udg.) 1996. Dansk Sprognævn. København. Aschehoug.
Longman Dictionary of Contemporary English. London. Longman.
Oxford Advanced Learner's Dictionary. Oxford. Oxford University Press.




Niels Davidsen-Nielsen (f. 1937) er professor i engelsk ved Handelshøjskolen i København, medlem af Dansk Sprognævn.