Klaus Rifbjerg: Tak for turen


Vejledende arbejdsspørgsmål til 2. kapitel (s. 12-21)

Hjemmeliv - samtalen med moderen og overpurseren

1: Få overblik over kapitel 2 ( komposition):

- Inddel i afsnit

2: Få overblik over tidsforholdet i romanen:

- Hvornår foregår handlingen - a) ca. årstal? b) Tid på året?
- Ligger der evt. symbolik i dette tidsforhold:
- biografisk (altså relationer til forfatterens eget liv)?
- tematisk (kan du ikke svare her - så vent til senere, for symbolikken udbygges i romanen)?

3: Karakteriser Timmer , - idet du forklarer hans forhold til:

- Mappekastning.
- Synliggørelse / tilstedeværelse ved hjælp af lyd (onomatopoietikon hos Rifbjerg).

3a: Belys barn-voksen-forholdet:

- Gør rede for Timmers samtalestrategi over for moderen - og forklar herunder, hvad der menes med: "Han ville ikke give sig. Der var også lidt mystik i det og sport" (s. 14)
- Gør rede for (magt)forholdet i relationen mor - søn, som det kommer til udtryk i samtalen.
- Hvor er Timmers far?
- Belys Timmers forhold til naboen :
- Hvorledes kommer Timmer i kontakt med naboen?
- Hvilket naboforhold er der tale om? Karakteriser herunder samtaleformen.
- Hvorfor tror du, at Rifbjerg har valgt at lade naboen være overpurser?
- Hvorfor whiskydrikkende purser - efter mange års tjeneste på varmen?
- Hvilken symbolik ligger der i overpurserens to sange på s. 18?
- Hvilken rolle spiller naboen i forhold til Timmers "opdragelse"?
- Hvorfor tager Timmer netop snapseflasken op til i viktualiekælderen? Hvilken reaktion?
- Forklar symbolikken i citatet her, der relaterer sig til Bonkes familieforhold: "Bonke havde et akvarium med gubbier og to sværddragere. De var skilt fra hinanden med et glas, ellers åd de hinanden. Det stod inde ved siden af, hvor Bonke sov i køjeseng sammen med sin lillebror, og der var stillet en skærm op ind til forældrene, der sov i samme værelse på en sovesofa. De ville gerne have både dagligstue og spisestue, og der var kun tre værelser". (s. 16)

 

3b: Karakteriser Timmers selvtillid og selvværdsfølelse:

- Find eksempler i teksten, hvor Timmers sociale og familiemæssige placering tillægges betydning for hans sindsstemning.
- Er der navnesymbolik i Wrink, - (noget i navnet, der evt. kunne påvirke Timmers følelse af egetværd)?
- Hvilke ansvarsområder pålægges Timmer. Symbolværdi / indvirkning på egetværd?
- Kan du påvise en sammenhæng mellem Timmers rumlige placering og sindsstemning?.
- Forklar billedet: En fugl sad med armene over kors på en nøgen gren og frøs". (s. 15)


4: Den personlige udvikling som et must:

- Hvordan har Timmer det med transportmidler / hjælpere til fremdrift?
- Hvorfor vil Timmer gerne køre i sporvogn? Symbolværdi?
- Hvorfor vil moderen tvinge Timmer til at cykle?
- Hvorfor står Timmer foran at skulle rejse til Sverige? Symbolværdi?
- Hvad ligger der bag overpurserens trussel:
"Du skal til Sverige hen, man må da sandli håbe, du kommer hjem igen!
Hvorfor skulle jeg ikke komme hjem igen?
Overpurseren kunne godt være uhyggelig og fuld af varsler." (s. 20)
- Hvad er rejsens formål? Symbolværdi?
- Fortolk slutningen af kapitlet: "Han slæbt benene efter sig. Han gik meget langsomt og standsede og lænede sig ind mod væggen. Han havde set sin cykel oppe i gården. Den så ud af helvede til. En dag ville der ske ham noget frygteligt, fordi han var sådan en moron. Han vidste det.. Lige nu tydede alt på det. Han var fordømt. Han kunne ikke gå længere. Han ville blive stående der i mørket, til de savnede ham og troede, at han var løbet hjemmefra eller død. Men han havde ikke tid, for hvis han skulle nå over til Bonke, blev han nødt til at læse lektier først. Han sukkede meget dybt. Så trådte han ud i entreen med æblegrøden under armen". (s. 21)

 

5: Perspektiver:

- Til folkeeventyret generelt.
- Til "Prinsessen på glasbjerget" specifikt.

 

Næste kapitel ( 3.kapitel )

Tilbage til eventyrsiden


 Lars Brix Frandsen