Klaus Rifbjerg: Tak for turen


Vejledende arbejdsspørgsmål til kapitel 11 (s. 103-113).

Timmers oprydningstjans - Øvebakken - Thorvaldsens skideballe:

1: Belys Timmers tanker under oprydningstjansen:

- Hvordan har Timmer det med sin fejetjans? Hvorfor?
- Hvordan er drengene indkvarteret? Symbolik?
- Hvilken forvandling / udladning tænker Timmer på under fejetjansen?

 

2: Belys Timmers tanker om malmbrydning og andet:

- Hvilke tanker gør Timmer sig om malmbjergene? Hvor store er disse bjerge?
- Hvilke tanker gør Timmer sig om eksplosionerne / udladningerne i malmbjerget?
- Hvilke associationer gør han sig vedrørende eksplosioner? Hvorfor?
- Hvorfor er Timmer fascineret af eksplosionsverdenens helte? Hvem er disse helte? Hvad kan han lære af disse?
- Hvorfor er det så vigtigt at komme ned til malmen i fjeldet? Symbolik?
- Hvad mener han med, at "Alting hang med andre ord sammen" (s. 105 n.)?

 

3: Belys Timmers tanker om timerne på øvebakken:

- Hvilken symbolik ligger der i drengenes øvelser på bakken?
- Hvad ligger der i: "Først skulle de gå saksegang op ad skråningen. Det resulterede i, at skiene lagde sig over kors bagpå, så de blev stående urørlige i den samme stilling, indtil en overmægtig hånd bagfra skubbede dem ned mod spidsen af skiene, mens achillessenen straktes sygeligt, og deres lægge bulede ud som overgærede rulleskinker - indtil de endelig tumlede ud til siden, eller paphælen på de elendige surrogatstøvler blev flået af, eller bindingen sprang, så de kunne komme fri og ligge jamrende og ømme sig" (s. 106)?
- Hvilken slags øvelser indøves? Hvorfor? Symbolik?
- Hvorfor skal drengene overhovedet lære at stå på ski? Forklar symbolikken - og forklar samtidig: "Resultatet var for de flestes vedkommende en uforklarlig standsning i hele manøvren, når processen var kvart gennemført (...)." (s. 106)? Hvilken proces er kvart gennemført?
- Hvordan betragter drengene Mimse på øvebakken?
- Sammenlign drengenes adfærd på øvebakken med svenskernes adfærd: - hvilken konkret forskel er der, - hvilken symbolsk? Hvorfor opfatter svenskerne Ferieklubben som en art karantænestation ?

 

4: Belys Thorvaldsen og Abens udladninger:

- Hvordan berører Thorvaldsen og Abens "eksplosioner" Timmer?
- Sæt reaktionen i relation til citatet her: " Han var af en eller anden grund blevet anbragt i deres sovesal, men det var måske, fordi han skulle "passe på dem". Det var mægtig deprimerende at gå og feje inde under de andres senge ... Han blev nok aldrig til noget. Der var ingen fremtid. Alle de andre sad ude i bussen og ventede (...) og han ville gerne have været med denne gang, for det var dejligt at synge sammen med de andre (...) " (s. 109 n.).
- På hvilket niveau føler Timmer sig her inden udflugten til Lumskesjön ?
- Hvilken "eventyrrolle" spiller Thorvaldsen og især Aben: hjælper eller modstander - eller...?

 

5: Belys Timmers forhold til familien i Danmark - her under fejetjansen:

- Med hvilke følelser tænker Timmer tilbage på familielivet ?
- Hvorfor forsvarer han sin far over for Aben?
- Hvilken symbolsk funktion har elefanthuen (fra moderen) og angorasweateren (fra søsteren)?
- Hvorfor tager han ikke rekvisitterne med sig på turen?

Næste kapitel ( 12.kapitel )

Tilbage til eventyrsiden


 Lars Brix Frandsen