Ib Michael: af Troubadurens lærling (alfenatten). 1984

 

Tekstafsnittet kan findes på side 214-216 i Gyldendals Paperbacks, 3. udgave, 2. oplag


I uddraget her, som foregår i senmiddelalderen (1350-1450), møder vi romanens to hovedpersomer, troubaduren Trofaldino og hans unge kæreste, sigøjnerpigen Tijar, som netop er konstateret gravid. De flygter op gennem Europa, fordi pesten råder og regerer. Pesten bryder ud i Europa på Sicilien, hvorfra Trofaldino stammer. På sin vej væk fra Sicilien møder han den omvandrende - og meget unge Tijar, som han slår sig sammen med. De overlever ved i en periode at optræde i et omvandrende cirkus, og de kommer ud for utallige oplevelser sammen. Her er de nået til Toscana i Italien.

 

Vejledende arbejdsspørgsmål:

1. Karakterisér teksten som magisk realisme:
- Hvilke magiske og mystisk-overnaturlige træk kan du påvise?
- Hvilke realistiske træk?

2. Karakterisér fortælleren:
- Hvilken fortæller er valgt?
- Hvilken synsvinkel?
- Hvilken troværdighed tillægger du fortælleren?

3. Redegør for kompositionen:
- Inddel i afsnit (angiv nøgleord som afsnitsoverskrifter)
- Hvilken kompositionsstruktur er afsnittet bygget op over?

4. Karakterisér miljø(erne) i tekstuddraget (så godt det lader sig gøre):
- Hvor befinder vi os i Toacana?
- Hvordan er relationerne mellem de forskellige miljøer?

5. Karakterisér personerne:
- Trofaldino og Tijar?
- Alferne?

6. Karakterisér tiden:
- Bestem fortælletiden.
- Bestem den fortalte tid (svært, da vi læser et uddrag, men with a little help from ...)
- hvilken opfattelse af tid tror du Ib Michael bekender sig til?

7. Karakterisér sproget:
- Hvor fortællende og beskrivende er sproget? Begrundelse.
- Hvor kreativt og afvekslende er sproget? Hvilke ord og ordtyper præger sproget?
- Hvor sanseiagttagende er sproget? Begrundelse.
- Hvilken grad af magi og realisme afspejler sproget?

8. Sammenhold nu dine iagttagelser - og giv en fortolkning af tekstafsnittet:
- Hvilke personer og hvilken livsførelse interesserer Ib Michael sig for? Livs- og menneskesyn?
- Hvordan skal vi forholde os til kræfter og situationer som symboliseret i Alfenatten?
- Hvad symboliserer natten og dagen i tekstuddraget?

9. Hvilket budskab kan udledes på baggrund af (det meget korte) uddrag?
- Hvad symboliserer Tijar og Trofaldino?
- Hvordan passer Tijar og Trofaldino ind i det "moderne" Europa?

10. Perspektivér til tekster du kender til.

Tilbage til eventyrsiden


 Lars Brix Frandsen