Sagn.

Sagnet hører som myterne til folkedigtningen. Det er en kort, mundtlig overleveret beretning, som til forskel fra eventyret udgiver sig for at være autentisk. Nogle sagn er lokalsagn , andre er internationale vandresagn . En del sagn forklarer naturfænomener ud fra en tro på overnaturlige væsner.
Gudesagn kan f.eks. forklare tordenen som Tors voldsomme kærrekørsel hen over skyerne, og naturmytiske sagn kan berette om bjergmænd og elverfolk og stedsagn forklare høje, store sten, søer, fjorde, næs og vige med trolde og kæmpers virksomhed. En del sagn kan samles under betegnelsen historiske sagn , og de handler om nationale eller lokale skikkelser. Sagnet minder på mange måder om myten, - f.eks. kendes alder og forfatter ikke. "Sagnet knytter sig ofte til en bestemt egn og omtaler historiske personer og begivenheder. Sagnet rummer således en historisk kerne, mens myten er fritsvævende i tid og rum. (...) Mens myten vil forklare elementære menneskelige vilkår, vil sagnet blot fortælle en historie om fortiden" . Litteraturhåndbogen s. 494.

Tilbage til eventyrsiden

 Lars Brix Frandsen