Tilbage til hovedsiden for folkeviser
1. Det var bolder hr. Nilus,
han red sig under ø;
fæste han stalte Hillelil,
hun var så væn en mø.
- De legte en leg, og legen var alt udaf vrede. -
2. Drukke de deres bryllup
vel i dage fem;
den sjette dag ad kvælde
da fulgte de bruden hjem.
3. De lod sadle heste
og rede hendes karm;
der de komme på heden,
der blæser så stærk en storm.
4. "Det blæser, og det regner,
og vejret det gøres kaldt;
siger mig stalt Hilelil,
hvor vil vi slå vores tjeld?
5. Rider vi os til Høringsholm,
det er så langt af led;
rider vi os til Fredelund,
Eders morbroder er mig vred."
6. "Rider vi os til Fredelund,
og ligger vi der udi nat!
Er min morbroder hjemme,
jeg gør eder fuldgod sat."
7. Det var bold' hr. Nilus,
han kom der ridend' i gård;
ud står hr. Peder,
han var vel svøbt i mår.
8. "Her står I, herre Peder,
og kære morbroder min:
I låner hr. Nilus hus i nat
med alle sine mænd!"
9. "Gud nåde dig, stalten Hillelil,
så lidt godt,der (du) kan!
Alt havde jeg dig agtet
en halv riger' mand.
10. "Det I havde mig agtet
en halv riger' mand,
aldrig givi I mig den,
jeg under så vel som hannem."
11. "Jeg vil låne hannem hus i nat,
hannem og alle sine;
så vel ved bold' hr. Nilus,
det han vejed broder min!"
12. Så fulgte de stolten Hillelil
i højeloft at sove;
så fulgte de bolde hr. Nilus
udi den borgestue.
13. Skænkte de bolde hr. Nilus
både mjød og klare vin;
ud går hr. Peder,
våbner sig og alle sine.
14. Ind kom herre Peder,
han kaste sit sværd på bord:
"Mindes du det, hr Nilus,
at du vejed min bror!"
15. "Det ved jeg så gørlig,
som det havde sket i går;
jeg vil eder for broder stå,
den stund jeg leve må."
16. "Du skalt dig i freden fare
med alle dine mænd,
foruden dine søstersønner to,
de skal her blive igen."
17. Op da stod de helte to,
de gjorded dem med deres sværd:
"Min herre, I giver os orlov,
selv ville vi råde vor færd!"
18. Alt stod herre Nilus,
og så han derpå,
til hans søstersønner to
de døde på jorden lå.
19. "Det loved jeg på den hellige grav,
som Vorherre tålte død:
jeg skulle aldrig min sværd om søndag drage,
foruden mig trængte stor nød."
20. Op stod hr. Nilus,
og han sit sværd uddrog;
det vil jeg for sandingen sige:
så mandelig han hug.
21. Det var herre Nilus,
og han hug alt så fast,
så længe til hans gode sværd
det sønder i hjaltet brast.
22. Han værged sig med de hynder
og med de bolster blå;
uden for den stuedør
der fik han sit banesår.
23. Det mælte herre Nilus
både med sorrig og kvide:
"Kommer nu, stolten Hillelil,
det er nu tid at ride!"
24. Det var herre Nilus,
satte sig til sin hest;
så red han til Hermindsholm,
som han kunne allerbedst.
25. Det var herre Nilus,
han kom der ridendes i gård;
ud stod hans kære søster,
hun var vel svøbt i mår.
26. "Velkommen, min kær broder,
og hvi rider du så ene?
Hvor er mine sønner to,
som dig skulle idelig tjene?"
27. "Jeg red mig til Fredelund,
alt med stalt Hillelils råd;
der blev dine sønner to,
selv fik jeg banesår.
28. Hør du, min kær søster,
og lad du rede min seng;
og vær stalten Hillelil i moders sted,
hun er en frue så væn."
29. "Hvor da skal jeg blive
stalt Hillelil god!
for hende miste jeg mine sønner to,
og min broder i sin egen blod."
30. Det var ynk i højeloft
og halv mere harm:
det var bolde hr. Nilus,
han døde i sin søsters arm.
31. Død blev herre Nilus,
det var stor angest og kvide
stalt Hillelil lagde sig i hans arm,
hun døde alt hos hans side.
- De legte en leg, og legen var alt udaf vrede. -
Vejledende spørgsmål til Nilus og Hillelil
Tilbage til hovedsiden for folkeviser
Lars Brix Frandsen