Tilbage til eventyrsidenOrdet "legende" stammer fra det latinske "legenda":
det som bør læses. De blev oprindeligt læst op i middelalderens
klostre. Legenden omhandler en kort fortælling om en helgen. Her følger
vi den fromme og standhaftige ener, der uden at kny f.eks pålægger
sig martyriet. I legenden berettes om mirakuløse hændelser
omkring helgenen, - og den fromme adfærd tjener som eksempel. De mange
mirakuløse træk giver legenderne et eventyrligt
anstrøg.
Legenden kendes ikke kun i middelalderen, men genfindes i den nyere tids
korte, religiøse fortælling med et mystisk-mirakuløst
indhold. Martin A. Hansen giver i sit forfatterskab gode eksempler på
moderne danske legender : "Paradisæblerne"
og "Agerhønen" demonstrerer to legendenoveller, der hver
især bygger på en religiøs eksistensialisme.
Også 1960'er modernismen leverer eksempler på moderne danske
legender. Nogle af Villy Sørensens "Sære historier"
vender tingene på hovedet i såkaldte anti-legender eller eventyrlige
prosastykker. Hvor de "oprindelige" legender hylder eneren og
den fromme asket, går det galt for den fromme og ensomme i de moderne
anti-legender - med splittelse og fremmedgørelse som resultatet.
Theodora og Theodorus" er en sådan moderne legende fra Villy
Sørensens hånd. Også Johannes V.Jensen har benyttet legendetræk
i en del af sine moderne historier. I "Himmerlandshistorier" møder
vi "Syvsoverne". Legendemotivet er her udformet som en jordnær
spøg blandt bønderkarlene. I legenden om "De syv sovere"
, som er en kristen middelalderlegende, belæres læseren om troen
på genopstandelsen. Kejser Theodosius II (død 450) var kommet
i tvivl om denne kirkens væsentlige lærersætning. Legendes
blanding af realisme og spøgelseshistorie - med "kendte"
og aldeles fromme personers møde med eventyrlige og mirakuløse
hændelser - alt sammen bidrager det til en billedlig fortættet
fremstilling af overgangen fra kejserrige til kristen stat.
Lars Brix Frandsen