Kunsteventyret.

Kunsteventyret er en anden gren af eventyrgenren. Hvor folkeeventyret er anonym digtning, så fremstår kunsteventyret som en forfatters værk. I langt de fleste kunsteventyr trækker denne forfatter dog på folkeeventyrets forenklede fortællestil, men større variation med hensyn til tema og konfliktløsning kan udfolde sig. H.C.Andersens eventyr, som på mange måder tegner udviklingen inden for romantikken i dansk digtning, rækker f.eks. fra gendigtninger af kendte folkeeventyr til helt gennemgribende nyskabelser. Kunsteventyrets tematik og problemløsning begrænser sig ikke konsekvent til folkeeventyrets klassisk rene stil, idet en psykologiserende og individualiserende personkarakteristik får rum for udfoldelse. Stemninger, følelser af meget forskellig karakter (fra højstemt lykkefølelse til dyb melankoli og livsangst) og filosofiske overvejelser lægger endnu forskellige lag på eventyrgenrens grundmodel. En større frihed giver forfatteren flere muligheder for nuancering.
Hvor folkeeventyret afspejler et kollektivt livssyn, hvor helten vender tilbage til samfundet for at videreføre traditionen, der fremstår en del kunsteventyr mere tvetydige og eksperimenterende. Jeg'ets rolle er ikke længere nødvendigvis entydig. Forfatteren eksperimenterer ofte med det kunstneriske udtryk, - tager sig friheder og udfordrer traditionen i folkeeventyret. Et skridt - eller to videre går "anti"eventyret, som dukker op i begyndelsen af vort århundrede.

Kunsteventyr til belysning af genre og metode kunne være H.C.Andersens eventyr "Fyrtøjet" og "Klokken".

Tilbage til eventyrsiden

 Lars Brix Frandsen