1. Jeg beder Eder alle mine Mænd,
I være vel bon!
I binder op Hjælm af Guld,
I følger Hr. Jon.
2. Hr. Peder han kom fra Tinge hjem,
- I være vel bon! -
Liden Kirsten, hans Datter, gaar hannem igen,
spør hun om Hr. Jon.
- I binder op Hjælm af Guld, I følger Hr. Jon! -
3. "Velkommen Hr. Peder, kær Fader min,
- I være vel bon! -
og hvad var Tidend' i Dag på Ting?"
alt om Hr. Jon.
4. "Der var de Tidend', det var der mest:
- I være vel bon! -
Hr. Lave haver dig på Tinge fæst,"
og ikke Hr. Jon.
5. "Haver Hr. Lave mig paa Tinge fæst,
- I være vel bon! -
da skal det blive hannem til Sorge mest!"
og lever Hr. Jon.
6. Hr. Lave lader sit Bryllup bo.
- I være vel bon! -
Hr. Jon lader sin Ganger Sko.
"Til Bryllup!" sa' Jon.
7. Hr. Jon red op i Bryllupsgaard,
- I være vel bon! -
højen Hest og Brynje paa.
"Jeg kommer!" sa' Jon.
8. "Hvad heller vilde I udi Kælderen være,
- I være vel bon! -
eller I vil Skænk for Bruden bære?"
"Jeg bær!" sa' Jon.
9. De satte den Brud paa Brudebænke,
- I være vel bon! -
for gaar Hr. Jon, bærer for hende Skænke.
"Jeg bær!" sa' Jon.
10. Sildig om Aften, Rim faldt på,
- I være vel bon! -
Bruden hun lyster til Senge at gaa,
"Jeg med!" sa' Jon.
11. Ledte de Bruden til Brudehus,
- I være vel bon! -
Hr. Jon han bar der selv de Blus.
"Jeg gaar først!" sa' Jon.
12. Hr. Jon han lukte den Brudehusdør brat:
- I være vel bon! -
"I siger Hr. Lave mange Godnat;
jeg sover!" sa' Jon.
13. Brat kom Bud for Hr. Lave ind:
- I være vel bon! -
"Hr. Jon han sover hos unge Brud din!"
Det gør Hr. Jon.
14. Aarle om Morgen, det var Dag,
- I være vel bon! -
Hr. Lave han gaar for Kongen at klage.
"Jeg med!" sa' Jon.
15. "Min ædle Herre, saa det maa være:
- I være vel bon! -
Hr. Jon har lokket min Hjertenskære."
"Det har jeg!" sa' Hr. Jon.
16. "Da skal I Eder i Dysten ride,
- I være vel bon! -
i hvilken den ærlig Jomfru skal nyde."
"Jeg vinder!" sa' Jon.
17. Den første Dyst, de sammen red,
- I være vel bon! -
Hr. Jon hans Hest, den gik i Knæ.
"Stat op!" sa' Jon.
18. Hr. Jon han vendte sin Hest saa brat,
- I være vel bon! -
"Jeg venter du slogst mig med din Hat!"
"Kom igen!" sa' Jon.
19. Den anden Dyst, de sammen red,
- I være vel bon! -
Hr. Laves Hals den gik i tre.
"Lig der!" sa' Jon.
20. Den Jomfru slog sin' Hænder sammen,
- I være vel bon! -
"Jeg saa ret aldrig en fejer' Gammen,
nu vandt Hr. Jon!"
- I binder op Hjælm af Guld, I følger Hr. Jon! -
Vejledende arbejdsspørgsmål til Lave og Jon
Tilbage til hovedsiden for folkeviser
Lars Brix Frandsen