Tilbage til hovedsiden for folkeviser
1. Det var jomfru Gundelil,
hun skulle til kirken fare:
der mødt' hende ridder hr. Palle,
vilde hende med volden tage.
Der springer ud løven' iså grønnen.
2. Det var ridder Palle,
han ridder til hængendes karm:
hilsede han jomfru Gundelil,
han tog hende i sin arm.
3. Det var ridder Palle,
han tager hendes hest i mile:
"Og hør I, jomfru Gundelil,
og hvor så vil I hvile?"
4. "Rider bort, ridder Palle,
I gør mig ingen mén!
først messen er udsjungen,
så vil jeg følge eder hjem."
5. Det var ridder Palle,
han rider til kirken for:
forgyldte var hans hestesko,
så var og hans spore.
6. Det var jomfru Gundelil,
hun ager i grønnen lund:
klædte hun sin køresvend
udi så snar en stund.
7. Klædte hun sin køresvend
i brunt og blåt:
selv gik jomfru Gundelil
i vadmel grå.
8. Messen var udsjungen,
og folket de for hjem:
det var jomfru Gundelil
hun fulgte hr. Palle hjem.
9. Så fulgte de den unge brud
i ridder hr. Palles gård:
det hvide sølv, det røde guld
skulde da være uspart.
10. Fulgte de den unge brud
alt udi salen ind:
for går ridder' og svende,
de bar hendes skarlagenskind.
11. Satte de den unge brud
på den brudebænk:
for går ridder' og svende,
de bar for hende skænk.
12. Skænkte de den brune mjød
og så den klare vin:
al den lange sommerdag
alt for den unge brud (ind).
13. Sildig om den aften,
der duggen driver på:
det da var den unge brud,
hun skulle til senge gå.
14. Så fulgte de den unge brud
alt til det brudehus:
for går ridder' og svende,
de bar for hende blus.
15. Det var ridder hr. Palle,
satte sig i sengen ned:
det var den unge brud,
hun vendes til væggen ved.
16. Det var ridder Palle,
klapped hende ved hviden kind:
"I vender eder om, jomfru Gundelil!
I er allerkæreste min."
17. "I ligger bort, ridder hr. Palle,
I gør mig ingen mén!
jeg er ikke jomfru Gundelil,
jeg er hendes køresvend!"
18. Det var ridder hr. Palle,
han råber på glavind og spyd:
me'n sprang jomfruens køresvend
udaf vinduet ud.
19. Det var jomfruens køresvend,
han søgte ad vinduet hen:
det var jomfru Gundelil,
lod fly hannem hest i hænde.
20. Tak have jomfruens køresvend,
han var hans jomfru tro!
han glemte ikke hendes hovedguld,
ikke heller hendes sølvspændt' sko.
21. Det var jomfru Gundelil,
hun lader spørge under ø:
"Mon han ridder hr. Palle
haver fået min køresvend mø?"
22. Det var jomfru Gundelil,
hun gjorde hannem mere til harm:
hun sendte hannem vugge og svøbeble
til køresvendens barn.
Der springer ud løven' iså grønnen.
Vejledende arbejdsspørgsmål til Hr. Palles bryllup
Tilbage til hovedsiden for folkeviser
Lars Brix Frandsen