Tilbage til eventyrsidenFolkeeventyret giver svar på mange spørgsmål. Hvor den psykologiske læsning giver indblik i menneskets almene udviklingsbetingelser, og den strukturelle læsning overblik over handlingens fremadskriden og logik, der giver den historiske - eller sociologiske læsning indblik i den middelalderverden, som folkeeventyret er en del af. Læseren bliver simpelthen klogere på det middelalder- og feudalsamfund, som eventyret udspringer af. I forlængelse af eventyret er det muligt at komme tættere ind på de værdier og normer, som gjorde sig gældende for samfundets ringeste stillede lag. Undersøgelser viser, at eventyrfortællerne er kommet fra underbemidlede lag, - og landproletariatets hverdag tegner sig som en undertekst i eventyrene. Med fortællere som indesiddere, husmænd, landarbejderkoner, landhåndværkere, tjenestefolk, fattigfolk, tiggere og andre omstrejfende bliver det ofte de ubemidlede klassers ønskeforestillinger og folkemoral, der danner kontekst.
Disse ønskeforestillinger heroiserer de lavest stillede i samfundet. Værdierne tilknyttet landproletariatets hårde dagligdag - hvor udholdenhed, arbejdsomhed og nøjsomhed er knyttet til fysisk overlevelse - går igen i folkeeventyret. Hjælpsomhed, medlidenhed, ærlighed og snilde er ligeledes værdier, som helten kommer langt med at have tilegnet sig. Omvendt går det den hovne, dovne og udnyttende person ilde. Med simple midler og en god forståelse for naturen overskygger den fattige langt de øverste i samfundshierarkiet, der omvendt viser sig at være ubehjælpsomme og afmægtige. Folkeeventyret udstiller - set ud fra en historisk synsvinkel - underklassens ønskeforestillinger. Disse markerer underklassens håb om en større retfærdighed i et uretfærdigt samfund og munder ofte ud i, af den udstødte og fattige narrer den magtfulde og rige, som i middelalderen kunne være storbonden, herremanden, adelsvældet og gejstligheden. Som i fablerne narrer de kloge (kragen) de dumme (ræven).
At problemløsningerne ofte realiseres ved hjælp af overnaturlige og eventyrlige kræfter kunne sige noget om, at der i feudalsamfundet ikke er nogen reel mulighed for social retfærdighed. At helten er passiv og hjælperne de aktive kan således anskues som underklassens objektivt set håbløse situation. De mange fortryllede skikkelser i folkeeventyret bliver i forlængelse af en historisk tolkning til et billede på det sociale oprør.
Lars Brix Frandsen