Germand Gladensvend

 

1. Vor kong' og unge dronning

de sejlede dennem over hav:

der blev deres skib på vanden holdet,

de kunne ikke børen få.

- Så fløj han over ad rine. -

 

2. "Er her noget under vandet,

som skibet holde må:

jeg giver eder både guld og sølv,

I lader mig børen få."

 

3. "Du haver ikke guld eller sølv,

som dertil hjælpe må:

det er alt under din linde,

der jeg mon efter trå."

 

4. "Jeg haver ikke under min linde,

foruden min' nøgle små:

kommer jeg levende til lande,

jeg lader mig andre slå."

 

5. Så tog hun de nøgler små,

hum kasted dennem udi strand:

de fik bør hin blide,

de sejlede så glad til land.

 

6. Dronningen hun ganger på hviden sand,

og hun fik fuldstor harm:

hun følte Germand Gladensvend,

og han var kveg i barm.

 

7. Det var ikke derefter

foruden måned fem:

dronning hun ganger i hovedloft,

hun fødte en svend så væn.

 

8. Fødte blev han om aften,

og kristned de hannem om nat:

de kaldte hannem Germand Gladensvend,

de dulgte hannem, me'n de mått'.

 

9. Så vel han vokste, så vel han trevedes,

sin hest kunne han vel ride:

hver sind han sin moder så,

så såre da monne hun kvide.

 

10. "I vider det mig, kær moder min,

og hvad jeg vil eder bede:

hvi græder I så jammerlig,

hver sind I mig ser?"

 

11. "Hør du, Germand Gladensvend,

jeg må vel for dig kvide:

du varst dig så liden,

du varst trolden given."

 

12. "Hører I det, kære moder min,

I lader bortfare eders vånde:

hvad lykke Gud mig give vil,

det formén mig ingen mand."

 

13. Det var om en torsdag morgen,

så årlig om den høst:

åben da stod den fruestuedør,

der kom så væn en røst.

 

14. Ind da kom den lede gam,

han sættes den frue så nær:

"Mindes eder det, allerkæreste min,

hvad I haver givet mig?"

 

15. Hun svor om Gud, hun svor om mænd,

og alt, hun sværge måtte:

hun vidste sig hverken datter eller søn,

der hun i verden åtte.

 

16. Bort da fløj den lede gam,

han gav så slemt et skrig:

"Hvor jeg finder Germand Gladensvend,

da er ahn given mig."

 

17. Da han var fulde XV år,

da lysted hannem en jomfru at love:

konningens datter af Engeland,

den allerskønneste jomfru.

 

18. Så såre da måtte han længes

bort til sin mø:

"Min kære moder, I låner mig eders fjederham,

me'n jeg flyver bort under ø."

 

19. "De vinger de ere så brede,

de ere så vide om by:

lever jeg mig til sommer,

jeg lader mig gøre en ny."

 

20. Han satte sig i sin fjederham,

han fløj alt så trøst:

der han kom midt på sund,

der hørte han gammerøst.

 

21. "Vær velkommen, Germand Gladensvend,

så vel da kender jeg dig:

du varst alt så liden,

der du varst given mig."

 

22. "Du lad mig flyve, du lad mig fare,

alt bort til min fæstemø:

først jeg kommer tilbage udi-gen,

vi findes vel under ø."

 

23. "Da skal jeg dig mærke,

alt hvor du flyver frem:

men hvor du kommer blandt ridder og svend,

og kende så vil jeg dig."

 

24. Han hug udaf hans højre øje,

drak halvt hans hjerteblod:

end fløj han til jomfruens bur,

for viljen hun var god.

 

25. Han satte sig på de tinde

så gusten og så bleg:

alle de jomfruer, i buret var,

de tabte både skæmt og leg.

 

26. Alle da sad de stolte jomfruer,

gav det dog lidet i gem:

foruden stolten Sølverlad,

hun kasted både saks og søm.

 

27. Hun tog ud en sølverkam,

hun kæmte hans favre hår:

hver en lokke, hun redte,

hun fældet så modig tåre.

 

28. Hver en lokke, hun redte,

hun fælded så modig tåre:

alt banded hun hans moder,

hans lykke havde gjort så hårde.

 

29. "Hør I det, jomfru Sølverlad,

I bander ikke moder min:

hun kunne det intet i volde,

så krank var lykken min."

 

30. Han satte sig i sin fjederham,

og så fløj han derfra:

hun satte sig i en anden,

hun monne fast efter gå.

 

31. Alle de fugle, hun så,

dennem klipped hun alle så små:

foruden den lede gam,

hannem kunne hun ikke nå.

 

32. Det var jomfru Sølverlad,

hun fløj ud med den strand:

hun fandt ikke af Germand Gladensvend,

foruden hans højre hånd.

- Så fløj han over ad rine. -

 

Vejledende arbejdsspørgsmål til Germand Gladensvend

Tilbage til hovedsiden for folkeviser


 Lars Brix Frandsen