Tilbage til eventyrsidenOrdet refererer til den mundtligt overleverede litterarur, som man fandt
udbredt i almuen. Især i romantikken voksede interessen for folkedigtningen,
og man var af den opfattelse, at den mundtlige overlevering udtrykte selve
folkets stemme og således var et udtryk for en "genial"
og ægte folkeånd. I dag ser folkemindeforskere lidt mere nøgternt
på de mange forskellige folkelige udtryk. Den store tro på en
folkelige ånd bag "tilblivelsen" er forsvundet - til fordel
for en interesse for de mange ændringer, der finder sted under overleveringen.
Før et værk går ind i denne omdannelsesproces, eksisterer
det slet ikke som folkedigtning - ifølge de seneste teorier. I forlængelse
af denne udlægning opfattes alle varianter som ligeberettigede, og
det bliver meningsfuldt at tale om en kollektiv andel i "tilblivelsen".
Til folkedigtningen hører myterne, sagnene, legenderne, folkeviserne,
eventyrene og ordsprogene.
Folkedigtningen ligger således tæt op af eventyrgenren.
Lars Brix Frandsen