Tilbage til eventyrsidenEventyrgenren - og dermed den folkelige fortælling - finder mange
spændende og "mystiske" udtryk - også her i Danmark.
Et sådant litterært udtryk er den fantastiske fortælling
, der omkring 1960'er modernismen forbinder helt elementære eventyrtræk
med en ironisk, veloplagt og symbolladet prosa. Selvom vi stadig møder
fortryllede eventyrriger med konger og prinser, så skildrer den fantastiske
fortælling også dagligdagens 60'er-samfund - godt nok i lettere
grotesk, absurd og fantastisk udgave. Velfærdsdanskerens livsprojekter
er ikke længere så indlysende, - og den søgeproces, der
skulle resultere i erfarings- og identitetsdannelse, ser ud til at skulle
mislykkes - eller i bedste fald fortsætte i det uendelige. Villy Sørensen
giver i sine "Sære fortællinger", i sine "Ufarlige
historier" og i sine "Formynderfortællinger" eventyrlige
eksempler på, at livet ikke er helt ufarligt og ligetil. "Det
ukendte træ" er et "sært" eventyr - med masser
af "fantastisk" og tidstypisk symbolik. "De
to tvillinger" er en anden Villy Sørensen-fortælling
(1953), - som beskriver identitets- og udviklingsforstyrrelserne efter den
dæmoniske splittelse.
Også Peter Seeberg benytter sig af eventyrtræk i sine fantastisk-absurde
fortællinger. "Heltene" leder og leder, men uden at komme
til endegyldige resultater. I novellesamlingen "Eftersøgningen"
fra 1962 møder vi forstadsmenneskets jagt på identitet. Eventyrlandskabet
er blevet til storbyens mange offentlige pladser, til forstadsmiljøets
betoneksplosioner og det isolerede liv i kernecellerne. "Samværet"
med medmennesket er blevet forvandlet til ensomhedsfølelse og fremmedgørelse,
og den ubestemmelige angst råder. I novellen "Kapitulation"
søger Tvis en "lille ting, han havde glemt".
Selv om den fantastiske fortælling momentvis minder om en virkelighedsnær
og realistisk prosa, så sønderrives illusionen på flere
områder - i nogle fortællinger mere åbenlyst end i andre.
"Fortællingen har her forladt det ydre realistiske rum og udspiller
sig i stedet i et klart symbolsk og psykologisk rum. Også stilen lægges
om - i retning af ironi og humor. Disse ændringer er en slags kunstnerisk
svar på usikkerheden i virkelighedesoplevelsen. Man søger at
stille problemerne op på en ny måde" (Litteraturhåndbogen
s. 311)
Lars Brix Frandsen