Fablen fremstår ikke mindre eventyrlig end myten, sagnet
og legenden. Den er en kort fortælling med
et belærende eller moraliserende sigte. I den typiske fabel agerer
dyr, og disse er oftest tillagt én fast karakteregenskab. I "Ulven og dens skygge" parodieres f.eks. indbildskheden.
Fablen går langt tilbage i tiden. Æsop har fået æren
af at stå fader til de kendteste, men der er stor tvivl om "ophavsret".
La Fontaines versfabler fra 16oo-tallet er kendte i hele Europa, og herhjemme
er Holbergs "Moralske Fabler" et godt bud på oplysningstidens
moral og menneskesyn. Her er det (bl.a. også) om at lære sig
selv at kende og finde den gyldne middelvej. "Æslets Hovmod udi
dets Velstand" demonstrerer ganske godt denne moralske tanke.
Herhjemme har også H.C.Andersen ladet sig inspirere - og i en del
eventyr indgår fabeltræk. I dag har dyretegneserien (bl.a. Anders
And og alle de andre) hentet inspiration fra fabelforbilledet .
Lars Brix Frandsen
Tilbage til eventyrsiden