Den danske folkemindesamler Axel Olrik betegnede de episke love som de
regler, der bestemmer komposition og fortællemåde i folkedigtningen. De vigtigste af de episke love, som Olrik
påviste, er: reglerne om "handlingens enhed og handlingens ligeløb"
(dvs. at handlingen hele tiden bevæger sig kronologisk fremad), "totalsloven"
(kun to personer på scenen samtidig), "modsætningsloven",
der angår forholdet mellem fortællingens hovedpersoner: f.eks.
ung/gammen, fattig/rig, god/ond og stor/lille. Olrik nævner også
"tretalsloven" (tre brødre, tre prøver), "bagvægtloven"
(sidste person eller begivenhed i en række er den vigtigste), "indledningsloven"
(fortællingen begynder med et roligt optrin, som den egentlige handling
udvikler sig af) og "hvileloven" (fortællingen lægger
sig til ro med et kort afsnit efter den sidste afgørende begivenhed.
Lovene fungerer samlet for at skabe enkelhed og overskuelighed - også
i den mundtlige overleverings tjeneste, så fortællingen er let
at huske.
Lars Brix Frandsen