Elverhøj

1. Jeg lagde mit Hoved til Elverhøj,

mine Øjne de finge en Dvale;

der kom gangendes to Jomfruer ud,

de vilde gerne med mig tale.

- Siden jeg hende først saa. -

2. Den ene klapped mig ved hviden Kind,

den anden hvisked mig i Øre:

"Du stat op, favren Ungersvend,

om du vilt Dansen røre.

3. Vaag op, favren Ungersvend,

om du vilt Dansen røre;

mine Jomfruer skulde fore dig Kvæde

det fejreste, dig lyster at høre."

4. Den ene begyndte en Vise at kvæde

saa favrt over alle Kvinde:

Striden Strøm den stiltes derved,

som førre var van at rinde.

5. Striden Strøm den stiltes derved,

som førre var van at rinde;

de liden Smaafisk, i Floden svam,

de legte med deres Finne.

6. De liden Småfisk, der i Floden var,

de legte med deres Finne;

de loden Smaafugle, paa Kvisten sad,

de fælde deres Sang for hende.

7. "Hør du, favren Ungersvend,

og vilt du hos os blive,

da vil vi kende din Bog og Rune,

dertil at læse og skrive.

8. Jeg vil lære dig Bjørnen at binde

og Bassen op til Eg;

Dragen med sit møgle Guld

skal rømme af Land for dig."

9. De dansed ud, og de dansed ind,

alt i den Elverfærd;

alt sad jeg fattig Ungersvend

og støtte mig ved mit Sværd.

10. "Hør du, favren Ungersvend,

vilt du ikke med os tale,

da skal Sværd og hvassen Kniv

lægge dit Hjerte i Dvale."

11. Havde Gud ikke gjort min Lykke saa god,

at Hanen havde slaget sin Vinge,

vist havde jeg bleven i Elverhøj

alt hos de Elverkvinde.

12. Det raader jeg hver dannis Svend,

som ride vil til Hove:

han rider sig ikke til Elverhøj

og lægger sig der at sove.

- Siden jeg hende først saa -

Vejledende arbejdsspørgsmål til Elverhøj

Tilbage til hovedsiden for folkeviser

 Lars Brix Frandsen