Periode: 1700-tallets pietisme, oplysning og kulturkritik

Forfattereksempler

a) pietisme:

- Brorson

b) oplysningen

- Holberg

c) kulturkritik, følsomhed og individualisme

- Rousseau
- Johannes Ewald

Genrer

a) pietisme:

- salmen, omvendelsessalmen
- utopidigte

b) oplysningen:

- karakterkomedien
- helteeposet
- den filosofiske og satiriske rejseroman
- essays, epistler, epigrammer, fabler, breve

c) kulturkritik, følsomhed og individualisme:

- essayet
- brevromanen
- oden, tankedigtet

Samfund

- enevælde- og standssamfund, patriakalsk samfund
- borgerskabets opstigen og begyndende selvforståelse beskrives

 

Funktion

a) pietisme:

- påvirke til omvendelse
- påvirke til flittigt, nøjsomt, alvorligt og arbejdsomt liv på jord

b) oplysningen:

- oplyse om det fornuftige, nyttige og naturlige
- moraliserende

c) kulturkritik, følsomhed og individualisme:

- påvirke til fornyet natur-, menneske- og samfundssyn
- formidle personlige tanker,ønsker og anliggender

Fortælletræk

a) pietisme:

- fast strukturerede, men elegante salmer
- utallige lyrisk stilistiske træk

b) oplysningen:

om karakterkomedien:
- humoristisk fremstilling - komedie
- klassisk komposition, - de tre Parter (indledning, stramning af knuden og opløsning)
- stedets, tidens og tankens enhed
- dialogen karakteriserer og afklæder / kvalificerer personerne

c) kulturkritik, følsomhed og individualisme:

- følelsesfulde beskrivelser af inderlige erfaringer (svært at udlede fælles fortælletræk inden for denne gruppe forfattere)

Typisk indhold / rum for handling

a) pietisme:

- den subjektive religiøse oplevelse beskrives, hengivenhed
- det enkelte menneskes følelsesliv beskrives
- "eksempler" på omvendelsens betydning for oplevelse af jordisk lykke
- salighedens komme i evigheden sættes i udsigt i utopiske billeder
- livet som forberedelse, en prøvelse, før det egentlige liv efter døden kan begynde

b) oplysningen:

- miljøer og personer fra borgerskabets privatverden
- den naragtige karakter underkastes en intrige (af den snusfornuftige tjenestepige Pernille og / eller repræsentanter fra embedsstanden / adelsstanden/borgerstanden). Denne intrige - eller dette komiske påfund udleverer karakterkomediens hovedperson til latter - eller bidrager til hovedpersonens nyvundne erkendelse.
- Affektationen eller galskaben udtrykker sig i komedierne ved en ofte maskinel adfærd, hvor enhver reaktion er forudsigelig. Det menneskelige reduceres til mekaniske svar på sociale kontakter.
- generationskonflikt afslører to tidsaldres værdinormer
- faste rollebærere / commedia dell'arte-træk
- det gælder om at lære sig selv at kende

c) kulturkritik, følsomhed og individualisme:

- kærlighedsproblematikken og det borgerlige følelsesliv beskrives
- fokus på standsforskellens betydning for kærlighedens realisering
- den intime udlevering af personlige konflikter og erfaringer

Temaer

a) pietisme:

- liv i fortabelse > < liv i troen
- omvendelsen, - og betydningen deraf
- paradisets gave til den salige

b) oplysningen:

- den naragtige karakter > < den fornuftige, naturlige og dydige
- ekstremerne > < den gyldne middelvej
- at lære sig selv at kende
- reformer tager tid
- fornuftsægteskabet > < kærlighedsægteskabet / følelsesægteskabet

c) kulturkritik, følsomhed og individualisme:

- naturen som tilflugtsted / "tilbage til naturen"
- ufordærvet menneskenatur > < civilisationens og (by)kulturens tvang
- samfundsvilkårenes ødelæggende indvirkning på den sande menneskelighed
- børneopdragelsen / opdragelsen
- lidenskab > < oplyst fornuft

Ideologi - holdning

a) pietisme:

- kristelig, "protestantisk" ideologi

b) oplysningen:

- rationalisme
- optimistisk fremtidssyn med tillid til fornuftens gennemslag
- oplyst enevælde, repressiv tolerance

c) kulturkritik, følsomhed og individualisme:

- individualistisk inderlighedsideologi
- følelsesideologi
- opdragelsesideologi / naturen som opdrager

Værdier

a) pietisme:

- tro
- fromhed
- beskedenhed

b) oplysningen:

- fornuft
- selvbeherskelse
- kritisk undersøgende
- den gyldne middelvej

c) kulturkritik, følsomhed og individualisme:

- følelse
- lidenskab
- menneskelighed
- naturlighed

Tilbage til eventyrsiden


 Lars Brix Frandsen