Tilbage til eventyrsiden"Anti"eventyret følger ikke altid til de episke
love, som folkeeventyret og til dels kunsteventyret gør. Derimod
tolkes der videre på de livsbetingelser, som gælder for mennesket
i almindelighed - og for det moderne menneske i det 20. århundrede
i særdelsehed. Som den psykologiske læsning af folkeeventyret
kunne vise, så problematiseres menneskets udviklingsbetingelser og
identitetsfølelse. Det er ikke altid let at komme videre, men folkeeventyret
sandsynliggjorde, at det kunne betale sig at gøre et forsøg.
I folkeeventyret ligger en løsningsmodel nemlig inden for rækkevidde,
og selv om samfundet kan være nok så uretfærdigt, så
kan helten ved "enkle" midler kvalificere sig og finde mening
i livet - og derfor også bære traditionen videre.
Sådan går det ikke i "anti"eventyret, hvor samfundet
ikke bare fremstår uretfærdigt, men også usammenhængende
og meningsløst. Normer og værdier står for fald, - og
krisen for den enkelte, som i folkeeventyret var momentant knyttet til en
speciel periode i menneskets udvikling, opfattes i "anti"eventyret
som værende et alment livsvilkår og derfor permanent. Hvis der
således overhovedet bliver tale om en "forløsning"
i "anti"eventyret, så ligger den i selvopgivelsen, ligegyldigheden
og lettelsen via ansvarsfornægtelsen. Pär Lagerkvist har i sine
"Onda Sagor" fra 1924 givet et præcist billede af heltens
rolle i et moderne samfund præget af værdisammenbrud og nihilisme.
Det er langt fra nogen let og meningsfuld opgave for den unge generation
at føre "traditionen" videre, så derfor dukker usikkerheden
og især angsten op som grundvilkår. "Anti"eventyret
ender i sin konsekvens heraf - og i modsætning til folkeeventyret
- ulykkeligt! Gode svenske bidrag til forståelse for "anti"eventyret
kunne være Pär Lagerkvists prosastykker "Far och jag",
"En hjältes död" og "Prinsessan
och hela riket" fra "Onda sagor".
Lars Brix Frandsen