Emne: Madonna med barn
Udgangsspørgsmål: Hvilke traditioner er der for madonnafremstillingen i europæisk kunst?
Her kan formal- og betydningsanalysen hjælpe dig, idet metoden går kunstnernes valg efter i sømmene - valg, der afslører billedtraditoner og modet til at gå nye veje (tradition og fornyelse).
Lad os tage udgangspunkt i Jean Fouquets madonnafremstilling, der jo på mange måder lever op til traditionen, men som også viser noget "nyt".
Først formalanalysen
1) Præsentation (kunstner, teknik, titel, størrelse, årstal, placering)
Vigtigt i forbindelse med præsentationen af Fouquets maleri - klik her
2) Billedbeskrivelse (logisk fremstilling: evt. via forgrund, mellemgrund og baggrund - eller via billedelementernes placering på billedplanet (f.eks. midten, venstre side, højre side, nederst og øverst))
Prøv selv på Fouquets madonnabillede
Brug lidt tid på at beskrive personer, - deres krop- og tingsprog, deres gestik, blikretninger samt handlinger.
3) Komposition
Delkonklusion:
Fouquets komposition understøtter madonnatraditionen, hvor madonna placeres i midteraksen - værdigt indkranset i trekantkompositionens harmoni - omgivet af engle i henholdsvis venstre og højre side. Trekantkompositionens ro og balance modsvares af de mange diagonale linjer, der giver billedet livlighed. Blikretninger og gestik orienteres i "alle" retninger, hvilket giver dynamik.
4. Synsvinkel - perspektiv
Fouquet har valgt at fremstille sin "Madonna og barn" set fra normalperspektiv, som i tidligrenæssancen er "på mode" (1450). Gotikkens (1250-1450) værdiperspektiv er passé. Som beskuere sidder vi i øjenhøjde med Jesus og det blottede bryst, Jomfru Maria viser frem.
5. Udsnit - beskæring
Fouquet har valgt at gå lidt tættere ind på sit motiv, end vi er vant til fra gotikkens madonnatradition. Jomfru Marias krop er beskåret lige under knæene, og hun trækkes længere frem i rummet sammen med Jesus. Også englene er beskåret. Selvom det ikke er den helt store forskel - set i relation til gotikken - er det alligevel karakteristisk, at tidligrenæssancen går tættere på sine personer - meget tæt på. Hvorfor mon? Hvilken betydning gemmer der sig bag denne nye beskæring? Det kan en betydningsanalyse give svaret på (herom senere).
6. Rum
I forlængelse af gotikkens billedtradition fremstilles Jomfru Maria i et religiøst rum, der ikke minder stort om de rum, vi almindelige dødelige befinder os i. Gotikkens madonnafremstilling fremstod på guldbund - i en overjordisk sfære, hvor himmeldronningen tronede i al sin majestæt. Fouquets rum fremstår lidt mere jordisk, men ikke genkendeligt. Den massiv baggrund af engle lukker rummet. Vi er lukket inde i "et eller andet" - måske mentalt rum. Under alle omstændigheder befinder Jomfru Maria og Jesus sig i forgrunden - siddende i en tronstol , og de små engle flankerer i mellemgrunden. Bagerst skimtes et blåt rum af en eller anden art.
7. Farver
Delkonklusion:
Fouquets brug af farver adskiller sig fra madonnatraditionen, som vi kender den fra gotikken og tidligrenæssancen (1450). Kvalitetskontrasten mellem den dæmpede dueblå-blege - næsten visnede valør (flade farver: iblandet hvid) - og de skarpe, livlige samt kraftige kulører i rødt og blåt er tydelig. To farveverdener støder sammen, og billedet virker også i dag moderne. Hvilken symbolik eller "mening", der ligger bag denne farvebrug, kan betydningsanalysen senere kaste lys over.
Også lys-mørke-kontrasten falder i øjnene.
Opfølgning på formalanalysen - fortolkning
Hvilken betydning (ikonografi) gemmer der sig bag de mange valg, Fouquet har truffet i sit billede - i hans valg af komposition, personfremstilling, synsvinkel, beskæring, rum og farver? Hvilken historie vil han fortælle?
| 
