Argumentationsanalyse
- find hovedsynspunkt og bærende præmisser i en sagprosatekst

Gå til øvelse 2

Argumentationsøvelse 1


Opgave: Der ønskes en argumentationsanalyse af teksten






Første fase (hjemmeforberedelse)

Inden lektionen på klassen læses teksten grundigt igennem. En argumentationsanalyse kræver godt tekstoverblik, så det er ikke nok med én gennemlæsning. Tekstoverblikket dukker langsomt op (som et fotografisk billede i fremkaldervæsken i mørkekammeret), efterhånden som tekstelementerne falder på plads. Koncentrér dig om denne proces. Hvordan dog?
Lidt hjælp til processen: Forsøg, om du kan finde tekstens hovedsynspunkt. Afsenderen har i langt de fleste tilfælde et klart budskab, som ønskes "solgt" til modtageren. Find dette budskab, hvor det formuleres klarest.
Nogle tekster indledes med hovedsynspunktet (argumentativ bagvægt, når præmisserne kommer efter hovedsynspunktet) - andre tekster bygger først op med præmisser, for derefter på et "logisk" sted at placere hovedsynspunktet (argumentativ forvægt, når præmisserne kommer før hovedsynspunktet). Nogle tekster venter helt til afslutningen med hovedsynspunktet. Her fremstår hovedsynspunktet som en logisk konklusion på præmisserne. Nogle tekster formulerer hovedsynspunktet én gang - andre gentager "pointen", så der ikke kan herske tvivl om holdning og budskab. Din første opgave er at få overblik over, hvor hovedsynspunktet formuleres. Tag dig tid til dette vigtige overblik!





Anden fase

Nu skal du til at afdække argumentationsteknikken i teksten (analysere argumentationen), og du har allerede gjort det forberedende arbejde. Du har således tekstoverblik og ved, hvorledes hovedsynspunktet er formuleret, og hvor det befinder sig i teksten.
Analysen går ud på at redegøre for logikken eller den manglende logik i fremstillingen. De fleste tekster opererer med forskellige typer af præmisser (hjælpesynspunkter), som alle gerne skulle understøtte hovedsynspunktet. Du skal analysere dig frem til et overblik over brugen af præmisser. Hvilken slags præmisser er der brugt? Hvordan hænger præmisserne sammen? Hvilke præmisser er overordnede, og hvilke lægger sig som understøttelse til disse overordnede præmisser? Du skal gå i gang med dette detektivarbejde.





Præmisserne (hjælpepåstandene) i teksten kan "gemme sig" som dokumenterende

        •       eksempler (se nedenfor)
        •       statistik, facts, tal (se nedenfor)
        •       sammenligninger
        •       forbehold (indarbejde modstandernes argumenter)
        •       retoriske spørgsmål (se også senere om sproglige virkemidler)
        •       selvironi
        •       humor, ironi, sarkasme, sort humor
        •       argumentationskneb / argumenttyper (se nedenfor)
        •       andet (se senere om sproglige virkemidler)



Ofte lægger præmisserne sig i et hierarki, hvor nogle præmisser lægger sig ind som uddybning eller understøttelse for hovedpræmisser.

Eksempler kan f.eks. fremstå i en parallelrække, og der kan bygges en progression ind. Eksemplerne kan varieres, så de tages fra den virkelige verden og fra fiktionens, - forklædes som anekdoter og andet. Forsøg om du kan afgøre, hvorledes eksemplerne udnyttes.
Statistik, facts og tal kan udvælges tendentiøst, og de kan placeres øverst i præmissernes hierarki eller som støttepræmisser. Undersøg brugen af "facts".





Argumentationskneb kan optræde som

        •       ekspertargument (læger, videnskabsmænd m.fl.)
        •       chefargument (politiet, læreren, forældrene, Gud)
        •       referencegruppeargument (idolargument) (f.eks. rockmusikere, fodboldspillere)
        •       auroritetsargument (ligelig blanding af ekspert-, idol- eller chefargument)
        •       ad-hominem-argument (personlige positive egenskaber: pålidelig, ubestikkelig)
        •       mængdeargument (stort antal, f.eks "ni uf af ti", "nu set af 500.000")
        •       trusselsargument (straf, fyring, uheld)
        •       lykkeargument (ungdom, rigdom, evig elskov)
        •       frygtargument (modsat lykkeargument)





Sproglige virkemidler

        •       følelsesladede ord (plus-ord og minus-ord)
        •       fremmedord
        •       upræcise ord






Vurdering af argumentation

Hvorledes vil du samlet vurdere Georg Brandes' argumentation?






Lars Brix Frandsen


 Last Modified: 7 May,2006