Hr. Erlands vold og straf

1. Det var hr. Erland

han beder lægge sadel på hest

"Jeg vil mig ride op i landet

den rige bonde at gæste."

- hvor de yndes de vil findes -

2. Det var Hr. Erland

han kom ridende i gård

ude stod den gode bondemand

han var vel svøbt i mår.

3. Her står I, hr Torsten,

I er en mand så fin,

vil I mig eders datter give

til kære hustru min?"

4. "Ingen datter har jeg,

der er manfvoksen

undtagen den liden Gjerborrig

hun vil ikke gifte sig."

5. Det var hr Erland

han sit sværd uddrog

det var hr. Torsten

som han til jorden hug.

6. Han hug hr. Torsten

alt udi stykker små,

s¨tog han liden Gjerborrig

og førte hende derfra.

7. Han tog liden Gjerborrig

og løfted hende til sin hest

de kom ikke til hr Erlands Gård

førend folkene var i seng.

8. Det var hendes kære moder

hun ganger ud til den strand

der hun så sine syv sønner

komme sejlende der til land.

9. "I vær velkommen, mine sønner syv

er I fra hoffet draget?

Eders fader blev myrdet med våben og kniv

eders søster med vold borttagen."

10. "Er vor søster med vold borttagen

og vores fader er myrdet

efter hende vil vi lede og spørge

og hævne vor faders død."

11. Så lod de deres klæder skære

udi grå-monke lige

så red de gennem skov og kær

for deres fader var de i stor kvide.

12. Så red de dem til den høj

hvor hyrden drev sit fæ ved strand.

"Hvem da bor i denne by

hvad hedder den rigeste mand?"

13. "Hr. Erland hedder den rigeste mand

der bor i denne by,

han giver eder både øl og mad

og kapper ud af nyt."

14. Så gik de dem til porten

de rystede i den ring.

"Du stat op gode portner

og lad du os herind."

15. "Her stander I Hr. Erland,

I er vel svøbt i skind,

vil I låne os hus i nat

vi fattige pilgrimme?"

16. "Jeg vil gerne give eder mad og øl,

imeden I have vil,

her plejer ingen pilgrim

om natten over at sove."

17. Det var liden Gjerborrig

hun stander på højeloft-svale,

da hørte hun hendes syv brødre

i gården, hvor de monne tale.

18. Hun kendte dem ikke på deres klæder

og ikke på deres mål.

"Min kære Hr. Erland, I låner dem hus

for begge vor faders sjæle."

19. "Gerne vil jeg låne eder hus i nat

og give eder øl og mad,

I skynder eder snarlig af min gård

i morgen, før sol opstår."

20. Det da svared den yngste broder

han svared for dem alle:

"Alt plejer jeg at sove min morgensøvn

til solen skinner over hallen."

21. Så drak de Hr. Erland drukken,

så fulgte de ham til seng,

stolt Gjerborrig og hendes brødre syv

de gjorde deres tale så lang.

22. Det var Hr. Erland

han vågned og op han så:

så han liden Gjerborrig,

hvor hun på gulvet mon gå.

23. "Hør du liden Gjerborrig

du dkynder dig til din seng,

det plejer ingen dannekvinde

at gøre sin tale så lang."

24. Det var liden Gjerborrig

hun smiler henunder skind.

"Alt var det mine brødre syv

I lod i aftes ind."

25. "Var det dine brødre syv

jeg lånte i aftes hus,

da tror jeg på mit gode sværd

dertil min brynje ny.

26. Dog du har dine syv brødre

der i stue hos dig,

da har jeg mine elleve morbrødre

her i byen hos mig."

27. "Alt førend dine elleve morbrødre

skal komme i går til dig,

da skal mine brødre syv

hugge dit hoved af dig."

28. "Vil nu dine syv brødre

hugge hovedet af mig.

Jeg beder dig for den øverste Gud

stolt Gjerborrig, bed for mig."

29. Så tog de Hr. Erland

alt i hans gule lok,

så hug de ham hovedet fra

alt over den sengestok.

30. Så kug de Hr. Erland

og hug ham alt så små,

så tog de liden Gjerborrig,

så førte de hende derfra.

31. Så tog de liden Gjerborrig

og førte hende under ø,

det vil jeg for sanningen sige

de giftede hende for lige god mø.

- hvor de yndes de vel findes -

Der findes en anden slutning på visen. De fire sidste strofer slutter således:

28. Så tog de Hr. Erland

i hans gule lok,

så hugged de hannem hans hoved fra

over hans sengestok.

29. Det var liden Gjerborrig,

hun vrider hviden hånd.

"Før var det kær fader min,

nu min kære mand."

30. Koldt driver duggen

over liljekvist,

den bær altid sorgen

som sit haver mist.

31. Koldt driver duggen

over liljegren,

den bær altid sorgen

der sit midter i meen.

Vejledende arbejdsspørgsmål til Hr. Erlands vold og straf

Tilbage til hovedsiden for folkeviser

Lars Brix Frandsen