1. Der går dans i hr. Sverkels gård,
der danser liden Kirsten med udslaget hår.
Det er så høvisk en jomfru, mig tvinger.
2. Der danser konningen og alle hans mænd,
liden Kirsten kvad en vise for dem.
3. Hr. Sverkel rækker han hånden fra sig:
"Går hid, liden Kirsten, og danser hos mig!"
4. Han kryst' hendes finger, han trådte hendes fod:
"Liden Kirsten, I råder mit angest bod!"
5. Han krysted hendes finger, han trådte hende nær:
"Liden Kirsten, I bliver min hjertenskær!"
6. Så danser de over den højeloftsbro
så gav den jomfru den ridder sin tro.
7. Hr. Sverkel slår over sig skarlagenskind,
han ganger i loftet for sin moder ind.
8. "Her sidder I, kær moder min,
nu haver mig trolovet hin liden Kirsten."
9. "Det forbyde vor Frue,
at søster slulde trolove hendes broder.
10. I må ikke tilsammen bo,
for I ere søskend' både to."
11. "Siger mig det, kær moder min:
når da fødte I liden Kirsten?"
12. "Den tid du varst til Romme,
da fødte jeg den rosenblomme.
13. Den tid du varst til den hellige grav,
da fødte jeg den spejel klar.
14. Hun er opfødt i dronningens gård,
haver slidt rød skarlagen jævnt ved mår."
15. "I siger mig råd, kær moder min:
hvor skal jeg forglemme hin liden Kirsten?"
16. "Bed du hjort og bed du hind,
så forglemmer du hin liden Kirsten!
17. Bed du hjort og bed du rå,
så forglemmer du den elskovens attrå!"
18. Han bedte både hjort og hind,
aldrig kom jomfruen ud af hans sind.
19. Han bedte både hjort og rå,
han kunne ikke forglemme den elskovens attrå.
20. Så blev den herre af landet drevet,
den jomfru blev i kloster givet.
21. Der fløj aldrig så liden fugl af land,
hun spurgte jo efter sin fæstemand.
22. Der fløj aldrig så liden en fugl under ø,
han spurgte jo efter hans fæstemø.
Det er så høvisk en jomfru, mig tvinger.
Vejledende arbejdsspørgsmål til Sverkel og hans søster
Tilbage til hovedsiden for folkeviser
Lars Brix Frandsen