Ridder Stigs runer og bryllup

 

1. Stiglille og Find det var to brødre,

og slig fødes aldrig af Davids møer.

- Hvi tvinger I mig så årlig -

 

2. Stiglille tjener i kongens gård,

fruer og jomfruer de børster hans hår.

 

3. Stiglille stod for kongens bord,

liden Kirsten var ham hårdt i hu.

 

4. Med højre hånd da skænker han vin,

med den venstre da laster han runen sin.

 

5. Han kasted runen til liden Kirsten,

den sprang under frøken Regisses skind.

 

6. Stiglille sortned som en jord,

frøken Regisse dåned, som hun stod.

 

7. Stiglille svøber sit hoved i skin,

han går i loft for fostermoder sin.

 

8. "Og fostermoder kære, råder I mig råd,

jeg haver kast frøken Regisse runen på."

 

9. "Du gak i seng, du lik din dør,

og lad nu, som det dig aldrig vord.

 

10. For var du kun et bondebarn,

da gæster hun i aften din hand.

 

11. Når hun tager dig i sin arm,

du lig vel stille og lid den harm."

 

12. Sildig om aftenen, rim faldt på,

frøken Regisse tager over sig skarlagen blå.

 

13. Hun tog over sig skarlagen blå,

til Stiglilles bur så monne hun gå.

 

14. Hun klapped på buresdør med sit skind:

"Stat op, Stiglille, og lad mig ind."

 

15. Liste havde hun fingre små,

selv tog hun de låse fra.

 

16. Femten låse og en pind,

hun gik i bur til Stiglille ind.

 

17. Hun satte sig på hans sengestok,

hun legte alt med hans gule lok.

 

18. Hun tog hannem op, hun tog hannem i arm,

alt lå Stiglille og lidde den harm.

 

19. Årlig om morgenen, det var dag,

da var det for kongen sagt.

 

20. Kongen taler til liden smådreng:

"Du skal hente Stiglille frem."

 

21. Ind kom Stig og steddes for bord:

"Hvad vil I, min herre, hvi sendte I mig ord."

 

22. "Hør du Stig, både skøt og brat,

lå min søster hos dig i nat?"

 

23. "Sandhed var det, hun til mig gik,

ingen skade hun der fik."

 

24. Længe stod kongen og tænkte derpå,

hvad han skulle til andsvar få.

 

25. "Hende bad riddere og rigens mænd,

ingen ville hun have af dem.

 

26. Ingen af dem hun have vil,

nu må hun have, som lykken siger til."

 

27. Der var glæde i kongens gård,

kongen gav sin søster bort i Stiglilles vold.

 

28. Stiglille skulle det bryllup gøre,

vor dronning vil selv den unge brud rede.

 

29. Der de kommer i vilden hede:

""Er det Stiglilles gård vi se."

 

30.Der de kom for Stiglilles gård,

en løvgrønd skov så stod der for.

 

31. Der spiller inde både hjorte og hinde

og alle de dyr, man kunne finde.

 

32. Der de kom for Stiglilles led,

to hvidbjørne stod der bunden ved.

 

33. Der de kom for Stiglilles port,

lågen var af det hvide sølv gjort.

 

34. Der de kom til Stigliles stue,

hun skinner som brændende lue.

 

35. Bordet det var med silke draget,

bjælkerne udskårne i forgylden bogstave.

 

36. Bordet var af det røde guld,

dugen var af ageruld.

 

37. Forgyldene retter kom der på bord,

der var vin og mjød uspart.

 

38. Gulvet det var med hvide liljer strøt,

der dansed jomfruer og høviske møer.

 

39. Stiglille dansed smal som vånd,

han havde et guldkar på sin hånd.

 

40. Stiglille drikker sin unge brud til,

både skov og mark de blomstres ved.

 

41. De tændte op de høje blus,

de fulgte den brud til brudehus.

 

42. De fulgte den brud til brudeseng,

Stiglille dvæler ikke halvt længe.

 

43. Nu haver Stiglille forvundet sin harm,

han sover hver nat i frøken Regisses arm.

 

44. Nu er Stiglilles vise ad ende,

Herre Gud han os sin nåde sende.

- Hvi tvinger I mig så årlig. -

 

Vejledende arbejdsspørgsmål til Stiglilles runer og bryllup

  Tilbage til hovedsiden for folkeviser


Lars Brix Frandsen