Tilbage til hovedsiden for folkeviser
1. Hr. Peder og hr. Oluf sad over bord,
- op under den Lind
de snakked så manget gammelt ord
- op under den lind der vågner alkæreste min.
2. "Hør du, hr Oluf, staldbroder min,
du laver dig at ægte en jomfru fin."
3. Og hvad skal jeg med ægteviv,
imedens jeg haver min gode lud!
4. Imedens jeg haver min gyldne lud,
jeg dårer dermed så mangen jomfru.
5. Den jomfru er ikke i verden til,
jeg kan jo dåre med dette spil."
6. "End ved jeg så stolt en jomfru ved å,
ret aldrig skal du hendes vilje få.
7. Jeg sætter forud min ganger prud,
du får ikke jomfru Mette, min brud."
8. "Jeg sætter dermod min ganger grå,
i aften skal hun til min bure gå.
9. Jeg sætter dertil min hvide halsben,
jeg dårer den jomfruså fin og væn."
10. Sildig om aften, da røgen faldt på,
hr. Oluf han legte det bedste han må.
11. Hr. Oluf han legte på forgyldne harpe,
det hørte jomfru Mette over de marke.
12. Hr. Oluf blæser i forgyldne lud,
det hørtes til jomfru Mettes by.
13. Længe stod jomfru Mette og lydte derpå:
"Mon jeg skulle did i aften gå?"
14. Alt stod jomfru Mette og tænkte ved sig:
"Ingen af mine møer tør jeg tage med mig."
15. Jomfru Mette og hendes liden hund,
så ene går de gennem rosenlund.
16. Stolt Mettelil tog over sig kåben blå,
til hr. Olufs bure så monne hun gå.
17. Hun klappet på loftsdøren med sit skind:
"Stat op, hr. Oluf, og lad mig ind!"
18. "Ingen så haver jeg stævne sat,
og ingen lader jeg i loft om nat."
19. "Stat op, hr. Oluf, og lad mig ind,
så ve er mig for talen din."
20. "Est du skon ve for talen min,
i aften så kommer du ikke dog ing.
21. Mens gerne da ville jeg lukke dig ind,
var ikke, hr. Peder, kære herre din.
22. Om du haver mig end i hjertet kær,
så er hr. Peder os dog for nær."
23. "Stat op, hr. Oluf, og lad mig ind,
der driver dug over mit skarlagens skind."
24. "Driver der dug over din skarlagens skind,
da vend det ud, der før vendte ind!"
25. "Imedens du vil ej lade mig ind,
da lad dine svende følge mig hjem!"
26. "Natten er lys, og månen skin,
du finder vel vejen tilbage igen.
27. Den måne hun skinner så klar over toft,
du gak selv ene hjem til dit loft!"
28. Stolt Mettelil med hendes liden hund,
de måtte selv gange igennem den lund.
29. Og der hun kom til borgeled,
der stander hr Peder og læner sig ved.
30. "Velkommen, stolt Hillelil, hjem så blid!
Hvor haver du været om nattetid?"
31. "Og jeg var mig udgangen i løn.
jeg plukte de urter blå og grøn.
32. Jeg plukte de urter hvide og røde,
som nu står i deres fejreste grøde.
33. Der haver jeg standen den nat så lang,
og hørt på søden nattergals sang."
34. "Du lydte ej på fryd eller fuglesang,
men på hr. Olufs forgyldte luds klang.
35. Både denne nats gang og andre slig,
den dårer os både så visselig.
36. Både denne nats gang og andre flere,
såmænd, jomfru Mette, gør det ikke mere!
37. Hør du stolt Mettelil, kæreste min,
du gak i seng under hviden lin!
38. Du gak i seng, det er mit råd,
om jeg skal blive dig tro eller god.
39. Nu haver jeg tabt min ganger prud,
for du var så løs og falsk en brud."
40. Og ingen mand vidste, hvor hun blev,
hvor hun for vind og vejret støv.
41. Førend hendes bure i gløden stod,
det var så ond en anger og bod.
42. Hr. Peder sørgede i så såre,
hr Oluf hannem ikke møde turde.
43. Det vil jeg nu give hver ungersvend for lære:
- op under den lind -
Prøv sig aldrig den viv som æren haver kær!
- op under den lind der vågner alkæreste min.
Vejledende arbejdsspørgsmål til Ridderens runeslag
Tilbage til hovedsiden for folkeviser
Lars Brix Frandsen