Tilbage til hovedsiden for folkeviser
1. Bo han bor i Sverigs land,
han haver de sønner tre;
end var Palle Bosøn
vænest af alle de.
- I rider ej! -
2. Bo han bor i Sverige,
han haver de sønner fem;
end var Palle Bosøn
vænest af alle dem.
3. Palle rider i Sverig,
i Halland monne han lande;
gæster han sin morbroder,
han var hens skellig frænde.
4. Det var Palle Bosøn,
rider i sin morbroders gård,
udstår hans morbroder,
han var vel svøbt i mår.
5. "Du være velkommen, Palle Bosøn,
kære søstersøn min,
vi vil os i loften gå
og drikke både mjød og vin."
6. De åde og drukke
en stund og ikke længre;
opstod Palle Bosøn,
hannem lyster at gå til seng.
7. Årlig om den morgen
førend lærken sang,
opstod Palle Bosøn,
han klæder sig for sin seng.
8. Han klæder sig i en skjorte små,
for oven ind i trøjen blå;
det vil jeg for sandingen sige,
han måtte heller ligget at sove.
9. Det var Palle Bosøn,
han rider i rosenlund;
der mødte han jomfruens lidel smådreng
alt i så ond en stund.
10. "Hør du, lidel smådreng,
alt hvad jeg siger dig:
vedst du noget af jomfruens komme,
du dølg det ikke for mig."
11. "Slidet haver jeg hendes klæder,
ædet haver jeg hendes brød:
skulde jeg berøbe af hendes færd,
det tvinger mig til min død."
12. "Slidet haver du hendes klæder,
ædet haver du hendes brød:
alt skal du sige mig af gendes færd,
eller det skal gælde din død!"
13. Han tog guldkorset af sit bryst,
guldringen af hviden hånd;
det gav han den lidel smådreng
alt til en vidnesbyrd.
14. "I Lunde kirke i Skåne
der sjunger de præster fem;
ærkebiskop han gør firmelse idag,
min jomfru hun stander her frem.
15. I Lunde kirke i Skåne
der synger de præster ni;
ærkebiskop han gør firmelse idag,
min jomfru stander did."
16. Det var Palle Bosøn,
han kaster sin hest omkring:
"Hisset ser jeg hendes gyldte karm
alt over de grønne enge."
17. Mælte det den stalte jomfru
alt til sin køresvend:
"Hvem er det møgle hoffolk,
som holder i grønnen eng.
18. Det er ikke Nilaus, min fæstemand,
jeg kender hans høg og hund;
og ikke rider (han) så jerneklædt
igennem (den) grønne lund.
19. Er det end dannerkonning,
da haver jeg mødt hannem før;
jeg frygter for Palle Bosøn,
han haver så længe mig undsagt."
20. Det var Palle Bosøn,
han rider til gylden karm;
han minded den jomfru for sin mund,
han tager hende i sin arm.
21. "I lader, Palle Bosøn!
I stiller onde hu!
frenner det Nilaus, min fæstemand,
han hugger eder som en hund!"
22. "Jeg passer ikke mere på Nilaus, eders fæstemand,
mere end på de rakker små;
alt skal I min hustru være,
den stund jeg leve må."
23. Det var Palle Bosøn,
han tager tømmen i hænde;
han kør til sin morbroders gård,
og der så monne han lænde.
24. Det var Palle Bosøn,
kør udi sin morbroders gård;
ud stander hans morbroder,
han var vel svøbt i mår.
25. "Hør du, Palle Bosøn,
lad du fare din mø!
Det vil jeg for sandingen sige:
du bliver for hende død!"
26. "Tier I kvær, min kære morbroder,
I siger ikke så!
alt skal jeg den jomfru love,
ihvor det monne siden gå!"
27. De åde og drukke
en stund og ikke længe:
"I stander op, to af mine yngste søstre,
I følger min brud til seng!"
28. De var ikke vel i brudehus kommen
i deres brudeseng,
førend hr Nilaus kom der ridendes i gård
med tredive raske hovmænd.
29. Det var bolde hr. Nilaus
han støder på døren med spyd:
"Du stat op, Palle Bosøn,
du gak i gården ud!"
30. "Lad, bolde Nilaus,
det jeg bliver nu død!
det vil jeg for sandingen sige:
du fanger hende ikke mø."
31. "Hør du, Palle Bosøn,
du tør det ikke tænk':
kan jeg ikke fanger hende mø,
jeg tager hender vel enke."
32. Det var Palle Bosøn,
han ud af døren tren,
det var bolde hr. Nilaus,
han byder hannem odden igen.
33. Nu ligger Palle Bosøn,
og hannem rinder bloden til døde;
intet kunde hr. Nilaus,
fange sin fæstemø.
34. Den jomfru gav sig i kloster ind,
alt med sin guld så rød;
hver en dag, der østen dages,
da græder hun Palles død.
- I rider ej! -
Vejledende arbejdsspørgsmål til Palle Bosøns død
Tilbage til hovedsiden for folkeviser
Lars Brix Frandsen