Tilbage til hovedsiden for folkeviser
1. Det var bolde Hr. Renold,
han red sig under Ø,
han fæster Hr. Bondes Datter,
saa væn en Mø.
- hun sveg hannem i Søvne -
2. Han fæsted Hr. Bondes Datter,
han førte hende hjem;
Kongen og vor Ærkebisp
de red med dem.
3. Og saa førte de den unge Brud
i Hr. Renolds Gaard;
der var ikke det røde Guld
for Legeren spart.
4. Saa fulgte de den unge Brud
i Salen ind;
for dik Riddere og Svende,
de bar hendes Skind.
5. Og saa satte de den unge Brud
på Brudebænk;
frem gaar Riddere og Svende,
de bar hende Skænk.
6. Op stod stalten Elin,
tog Kanden i Haand,
saa gaar hun at skænke Vin
mens Dagen vandt.
7. Saa gaar hun at skænke Vin,
mens Dagen vandt;
saa vredelig tog hun Sølvkar
af Brudens Haand.
8. Saa skænked de ud den klare Vin,
mens Solen sken;
sildig om den Aften fulgte de
Bruden til Senge.
9. Saa fulgte de den unge Brud
til Brudehus;
for gaar Riddere og Svende,
de bar de Blus.
10. Saa satte de den unge Brud
i Brudeseng;
op stod bolde Hr. Renold,
han dvælte ikke længe.
11. Alle da monne det gode Folk
af Brudehus Gaa,
foruden stolten Elin,
stod under det Silke smaa.
12. Det mælte bolde Hr. Renold,
alt som han laa:
"Vil I mig nu sige, min unge Brud,
mens vi er ene to.
13. I siger mig nu det, min unge Brud,
saa væn en Vand,
hvorlunde lyster eder at sove
hos en troløs Mand?
14. Alle min kristelig Tro,
der Gud gav mig,
den gav jeg stolten Elin,
førend jeg loved dig."
15. Imens I haver saa høvsk en Maar
i Gaarde hos eder,
hvi red I da til min Faders Gaard
og bad om mig?
16. Imens I haver saa høvsk en Maar
i eders Bo,
hvi red i da til min Faders Gaard
gav mig eders Tro?"
17. "Jeg vilde ikke med stolten Elin leve
det Slegfredliv,
fordi loved jeg eder, Jomfru Dagmaar,
til min Ægteviv."
18. Det svared Jomfru Dagmaar
saa dydelig;
"Saa vel maatte Stolten Elin
have været eders Lige."
19. Ikke vidste bolde Hr Renold andet,
end de var ene to;
stolt Elin stod i Brudehus,
hun lyder derpå.
20. Det var i den første Søvn,
Hr. Renold fik,
det var stolten Elin,
til Brudesengen gik.
21. Hun drog ud forgyldene Kniv
af Ærme rød;
hun slog til Herre Renold,
det han blev død.
22. Op da vaagned den unge Brud
og vened hun sig:
"Jeg beder dig for den øverste Gud,
du slaa ikke mig!"
23. "Havde det ikke voldet det gode Ord,
du svared for mig,
den samme Død, Hr Renold fik,
havde jeg agtet dig.
24. Sæt du nu op din Guldkrone
og dir røde Guldbaand,
saa sandelig kom du Jomfru god
fra Renolds Haand.
25. Skynd dig nu til din Fader hjem,
og bær Guld saa rød!
du kommer vist af Hr Renolds Gaard
saa væn en Mø."
- Hun sveg hannem i Søvne -
Vejledende arbejdsspørgsmål til Stolt Elins hævn
Tilbage til hovedsiden for folkeviser
Lars Brix Frandsen