startside

Hvad er samfundsfag

Sociologi

Politik

Økonomi

International Politik

Lærerne

Samf-bøger

Links

Metode

Sociologi Hvad er sociologi Sociologiens fokus er relationerne mellem mennesker, individer eller grupper og kort sagt kan man sige, at sociologiens opgave er at beskrive og forklare de sociale relationers struktur, funktioner og udvikling. Sociologien kan dermed bruges til at forklare alle mulige tendenser og fænomener i vores samfund; den samfundstype der blandt sociologer kaldes for det senmoderne samfund. Eksempler på hvad man kunne beskæftige sig med i sociologien kunne være: Hvordan kan det være at der er så mange der følger med i reality-programmersom eksempelvis Paradise Hotel? Hvorfor bruger vi alt den tid på Facebook? Hvordan har samfundets ændringer spillet ind på den senmoderne familie? Hvad får folk til at gå ind i et "hooligan-firm"? Til at forklare sådanne senmoderne fænomener skal man bruger nogle samfundsfaglige begreber og teorier. Det kunne være nogle specifikke teorier, der er fremstillet om det enkelte fænomen, men det kunne også være nogle mere generelle betragtninger om hvad der er karakteristisk for det senmoderne. Det er hvad modernitetens sociologer beskæftiger sig med. Modernitetens Sociologer Anthony Giddens Hvad er der karakteristisk ved det senmoderne samfund og hvad betyder der for det enkelte individ. Giddens arbejder blandt andet med, at selvet er et refleksivt projekt "I det senmoderne samfund har man ikke andet valg end at vælge"    Ulrich Beck Det centrale begreb hos Ulrich Beck er hans idé om Risikosamfundet          Jürgen Habermas Habermas deler samfundet om i to sfærer, nemlig i systemet (staten og markedet) og livsverden (' alt det andet') En af hans centrale pointer er at systemet koloniserer livsverdenen og at denne kolonisering har nogle uheldige konsekvenser Thomas Ziehe Ziehe arbejder med at det karakteristiske ved vores samfund er at der er sket en kulturel frisættelse fra traditionen. Ziehe mener, at udover de indlysende fordele ved denne udvikling har det også nogle uheldige konsekvenser. I den forbindelse introducerer Thomas Ziehe begrebet om den kulturelle frisættelses ambivalens