Startside

Hvad er samfundsfag

Sociologi

Politik

Økonomi

International politik

Lærerne

Samf-bøger

Links

Metode

Politik I politik arbejder vi blandt andet med ideologier, de politiske partier, lovgivningsprocessen, demokratiet i teori og praksis og EU's betydning i den danske politik Ideologier En ideologi  kan defineres som en helhed af meninger om samfundet. En ideologi udtaler sig ofte både Normativt dvs. hvordan bør samfundet indrettes og deskriptivt dvs. hvordan er samfundet indrettet. Ideologiernes normative tankesystem baserer sig ofte på et bestemt menneskesyn. Ideologierne er med andre ord uenige om hvordan mennesket rent faktisk er. Er mennesket stærkt eller svagt ? Egoistisk eller socialt ? Ideologiens menneskesyn er så med til at forme deres syn hvordan samfundet skal bygges op. Skal staten være en minimalstat eller en altomfattende velfærdsstat ? Skal der være markeds- eller planøkonomi ? Her er en kort præsentation af de tre hovedideologier: Liberalisme, socialisme og konservatisme De politiske partier "De politiske partier er ikke hvad de har været !"  "Ideologierne er døde !" "Det er ingen forskel mellem partierne mere " Dette er udsagn man ofte kan høre når talen falder på de danske politiske partier. Men hvad står de enkelte partier egentlig for ? Hvad er deres mærkesager og har de en ideologi. Du kan læse mere om de politiske partier HER       Her kan du læse og se mere om de politiske partiers historie                                                                                   ER DU i tvivl om hvilket politisk parti du vil stemme på kan du eventuelt prøve denne test fra dr.dk Test hvilke politiske partier du er mest enige med Demokrati Demokrati kommer af græsk betyder folkestyre. Men ligesom med ideologierne er der meget stor forskel på hvordan man mener demokratiet bør indrettes. Til en diskussion af f.eks hvor meget borgerne skal inddrages i beslutningsprocessen i form af folkeafstemninger kan man fordel gøre brug af demokratiteori. Her tænkes der især på konkurrence- og deltagelsesdemokrati. Jørgen Goul Andersen opridser de to teorier på følgende måde Konkurrencedemokrati Deltagelsesdemokrati 1. Demokrati er en politisk metode; et middel til at træffe politiske beslutninger gennem eliternes konkurrence om folkets stemmer ved periodiske og frie valg. 1. Demokrati er et ideal, der realiseres, når alle borgere aktivt tager del i alle de politiske beslutninger, der berører dem. 2. Vælgerne udøver kontrol over lederne gennem vælgersanktionen: I kraft af truslen om at afsætte de valgte ledere sikres, at de politiske beslutninger er i overensstemmelse med befolkningens (flertallets) interesser. 2. Folkets kontrol ligger i medbestemmelsesret og direkte deltagelse i beslutningerne. 3. Deltagelsesbegrebet er snævert: Politisk deltagelse = valgdeltagelse. 3. Deltagelsesbegrebet er bredt: Det omfatter både mangfoldighed af aktiviteter rettet mod politiske beslutninger samt deltagelse på andre områder. 4. Deltagelsen er indirekte: Folket deltager ikke direkte i formuleringen af politiske beslutninger, men vælger ledere, der bemyndiges til at træffe beslutninger på vælgernes vegne. 4. Deltagelsen er både direkte og indirekte: Ved siden af den indirekte deltagelse bør folket direkte tage del i beslutningerne på forskellige områder. 5. Deltagelsen er instrumentel: Den sigter på udvælgelsen af politiske ledere og derigennem påvirkning af politiske beslutninger. Deltagelsen har en beskyttende funktion. 5. Deltagelsen er både instrumentel og et mål i sig selv: Udover at påvirke politiske afgørelser har deltagelsen en opdragende og udviklende funktion for det enkelte menneske. Kilde: Jørgen Goul Andersen, Politik og samfund i forandring, Columbus, 1993   Demokratiet i praksis Lovgivningsprocessen Der findes en meget god gennemgang af lovgivningsprocessen på beskæftigelsesministreriets hjemmeside