Figur 1. Trifidetågen M20
Interstellare tåger - Stjernefødsel
"Når stjerner fødes, bliver de skabt ud af gassen i det interstellare rum. Når stjernerne efter kortere eller længere levetid udbrænder og dør, testamenterer de deres arv tilbage til det interstellare stof, som de opstod af. Hvis vi kunne få et overblik over vores Mælkevej "fra oven", ville vi kunne se de karakteristiske tegn på denne stadige cyklus af fødsel, død og fornyelse. Vores galakse ville ligne en fyrværkeri-sol med majestætiske spiralarme, hvor lysstærke unge stjerner lyser op, og gasskyerne gløder, fordi de bestråles af disse stjerner."
Således indledes beskrivelsen af stjernefødsel på hjemmesiden om M16 Ørnetågen http://oposite.stsci.edu/pubinfo/Pictures.html.
For at pejle os ind på emnet kan vi passende gå direkte over til at undersøge billeder af Trifidetågen, som ligger i stjernebilledet Skytten. Lad os starte med at se et billede Figur 1. [http://fc.diana.dti.ne.jp/~show-g/], som viser os hele tågen:
Figur 1. Trifidetågen M20
I det øverste område ses en blå tåge, som vi vil forklare som en refleksionståge, idet den består af meget fine støvpartikler, som reflekterer lyset fra en bagved liggende stjerne.
I den nederste halvdel ser vi en tåge lyse op i rødt. Det er en såkaldt emissionståge, hvis lys skyldes ioniseret hydrogen. Igen giver en bagved liggende stjerne os mulighed for at se skyen eller tågen, idet stjernen sørger for ioniseringen af hydrogen.
Visse områder af emissionstågen er ganske mørke. De består af støv og gas, som er så koncentreret, at lys fra de bagved liggende lag groft sagt ikke kan slippe igennem - de såkaldte mørke tåger.
Det viser sig, at stjernedannelse ofte starter i disse mørke tåger. Det må vi komme tilbage til!
Lige en bemærkning om, hvordan man kan få fat i den slags billeder. Hvis man får lejlighed til at betragte stjernetåger i en kikkert, vil man sandsynligvis blive meget skuffet over alene at opleve en ganske lille klat - ganske uden de flotte farver, som præger billederne i astronomi bøger. Det hænger sammen med, at disse billeder almindeligvis er optaget med de absolut største teleskoper i Verden, samtidig med at en fotografisk plade er eksponeret over lang tid.
Nu er en fotografisk film ikke nogen særlig effektiv lysdetektor. Kun omkring 1 ud af hver 50 fotoner, der rammer den fotografiske film, vil udløse den kemiske reaktion, der skal foregå, for at et billede kan dannes.
Efterhånden har astronomerne i en del år gjort brug CCD-chips i deres kameraer, som er helt anderledes lysfølsomme som fotografiske plader.
I dag sidder astronomerne ikke længere i de uopvarmede observationskupler og arbejder. De sidder lunt og godt ved en computer, som muligvis både kan styre kikkerten og samtidig opfange signalerne fra CCD-kameraet og endelig foretage den ganske omfattende billedbehandling, som er af stor betydning.
Også privatpersoner kan i dag skaffe sig udstyr til at optage ganske flotte billeder af f. eks. stjernetåger. På Internettet kan man finde store mængder flotte astronomiske billeder - også nogle, der er fremstillet af private. Figur 1. er optaget af en 38 årig japaner Shoji Suzuki, som på sin hjemmeside beretter om sit arbejde i den japanske Marine. Hans interesse for astronomi startede sidst i 1997. Han har ikke noget observatorium, men pakker det astronomiske udstyr i sin Toyota og kører i klare nætter uden måneskin ud og optager billeder. Hans kone beklager sig jævnligt … osv.