Solteorien hos Ptolemaios

Tilbage til indhold

Arbejde på et astronomihold

Vurdering af Ptolemaios’ tabeller

Jeg har sammenlignet resultatet i Ptolemaios’ tabel over centerækvationen29 med en moderne beregning med trigonometriske funktioner. I stedet for de to foregående ligninger har jeg benyttet en simplere formel

 

( 6)

til beregning af am i Excel:

Middel

Prosth-

Prosth-

R =

60

       

argument

aphäresis

aphäresis

e =

2,5

       

grader

grader

gr:min

grader

grader

gr:min

grader

grader

gr:min

6

0,240

00:14

93

2,388

02:23

138

1,648

01:38

12

0,477

00:28

96

2,383

02:23

141

1,552

01:33

18

0,710

00:42

99

2,372

02:22

144

1,452

01:27

24

0,935

00:56

102

2,354

02:21

147

1,347

01:20

30

1,152

01:09

105

2,330

02:19

150

1,238

01:14

36

1,357

01:21

108

2,299

02:17

153

1,125

01:07

42

1,549

01:32

111

2,261

02:15

156

1,009

01:00

48

1,725

01:43

114

2,217

02:13

159

0,890

00:53

54

1,885

01:53

117

2,167

02:10

162

0,768

00:46

60

2,024

02:01

120

2,111

02:06

165

0,644

00:38

66

2,144

02:08

123

2,048

02:02

168

0,517

00:31

72

2,240

02:14

126

1,979

01:58

171

0,389

00:23

78

2,314

02:18

129

1,905

01:54

174

0,260

00:15

84

2,363

02:21

132

1,824

01:49

177

0,130

00:07

90

2,386

02:23

135

1,739

01:44

180

0,000

00:00

(omregning til grader og minutter er sket ved division af gradtallet med 24 og formatering af cellerne til klokkeslæt)

Afvigelserne er nogle få steder på sidste ciffer og skyldes nok afrundingen i Excel.

En moderne beregning af centerækvationen kan foregå ved f. eks. at benytte formler fra Strömgrens lærebog i astronomi30. Det skal betænkes, at disse formler bygger på, at vinklerne regnes fra perigæum, mens Ptolemaios regner fra apogæum. Under den forudsætning får vi følgende materiale at arbejde med

E + e sin E = M [ 1]

 

                                    [ 2]

 

                                    [ 3]

e = 0,0167 [ 4]

hvor M angiver middelanomalien, E den excentriske anomali og v den sande anomali, mens e er den moderne værdi for excentriciteten i Jordens ellipsebane.

I Excel har jeg sammenlignet Ptolemaios’ q(am) fra formel (6) med M - v fra formel [3].

Resultatet er afbildet grafisk.

Det er markant, at Ptolemaios får for store værdier. Men tilsyneladende har de to kurver samme form. Beregner man den faktor, som de moderne værdier skal multipliceres med for at give Ptolemaios’ værdier viser det sig imidlertid, at den vokser jævnt fra 1,223 til 1,275, når middelanomalien ændres fra 6° til 177° . Men nedenfor er indlagt parabler som tendenslinier, og da ser vi, at de to sæt målepunkter ligger på en fælles usymmetriske måde.

 

Grafregneropgaver

Siden Kepler opstillede sin 2. lov for planeternes bevægelse i deres ellipser, har astronomer kæmpet med opgaven: Beregn ud fra en given værdi for M den tilsvarende værdi for E - dvs. løs Keplers ligning. Ligningen er transcendent og løses altså ikke analytisk.

Men Solver funktionen på nutidens grafregner gør det nemt at løse ligningen - man skal blot være opmærksom på, at man skal regne vinklerne i radianer.

Følgende grafregnerprojekt, som udnytter Solver funktionen kan foreslås:

 

 

Afslutning

I det foregående er der gennemgået en række problemstillinger, som har været centrale for Ptolemaios i hans arbejde, og som en gymnasieelev efter min mening kan overskue og følge løsningen af. Muligvis vil nogen mene, at problemstillingerne er lovlig matematisk præget; men frem til vor tid har astronomerne været tvunget til at udføre meget matematisk rutinearbejde - og det er vel passende at give eleverne et indtryk af det.


  1. Man I side 182
  2. Elis og Bengt Strömgren, Lærebog i Astronomi, Oslo 1945 side 137-138, 199-201

Tilbage til indhold